Hvorfor hører du kritik, selv når den anden ikke nødvendigvis kritiserer dig?

Din partner siger: “Jeg savnede, at du spurgte lidt mere ind til mig i går.”

Du hører måske: “Du er egoistisk. Du er en dårlig partner.”

Din leder siger: “Kan du gøre denne del lidt kortere?”

Du hører: “Det, du har lavet, er ikke godt nok.”

Eller en ven siger, at hun blev lidt ked af noget, du gjorde. Inden du næsten når at høre resten, mærker du uro i kroppen og får lyst til at forklare dig.

Hvis du ofte reagerer sådan, kan det føles, som om andre kritiserer dig langt mere, end de selv oplever, at de gør. Måske går du hurtigt i forsvar, bliver ked af det, trækker dig eller bruger lang tid bagefter på at tænke over det, der blev sagt.

Men hvad er det egentlig, der sker?

Hvis du er følsom over for kritik, kan det være svært at skelne mellem det, den anden faktisk siger, og det, ordene sætter i gang i dig.

Nogle gange er kritik selvfølgelig kritik

Først er det vigtigt at slå fast, at kritik ikke altid er noget, du bilder dig ind.

Andre mennesker kan være kritiske. De kan tale hårdt, nedladende eller bebrejdende til dig. Og hvis nogen igen og igen kritiserer dig eller får dig til at føle dig forkert, handler det ikke om, at du skal ændre din følsomhed. Det kan være vigtigt at se på, hvordan du bliver behandlet, og hvad du har brug for i relationen.

Det, jeg skriver om her, er noget andet.

Det handler om de situationer, hvor den anden kommer med et ønske, en bemærkning eller en tilbagemelding, men hvor du hurtigt kommer til at lægge mere i ordene, end der faktisk bliver sagt.

Og det kan også ske, når der er en reel kritik. Måske har du faktisk glemt noget eller gjort noget, den anden blev ked af. Men i stedet for at høre: “Det her fungerede ikke så godt”, kommer det til at føles som: “Der er noget galt med mig.”

Det er en vigtig forskel.

Når du er følsom over for kritik, kan en bemærkning føles som en dom

Hvis du er følsom over for kritik, kan der ske noget meget hurtigt indeni.

Den anden siger én ting, og du når næsten øjeblikkeligt frem til en langt større konklusion:

“Hun synes, jeg er besværlig.”

“Han er skuffet over mig.”

“Jeg har gjort noget forkert.”

“Jeg er ikke god nok.”

Måske opdager du slet ikke, at det er det, der sker. Du mærker bare reaktionen.

Du får trang til at forklare, hvorfor du gjorde, som du gjorde. Du begynder at argumentere. Du finder fejl ved det, den anden selv har gjort. Eller du bliver stille og trækker dig.

Nogle bliver vrede, når de føler sig kritiseret. Andre bliver kede af det. Og nogle virker måske helt rolige i situationen, men tænker på samtalen resten af dagen.

Hvorfor går du så hurtigt i forsvar?

Når vi går i forsvar, er det ofte, fordi noget føles truet.

Det kan for eksempel være følelsen af at være et godt menneske, en god partner, en dygtig medarbejder eller en person, andre holder af og respekterer.

Hvis du i forvejen har en sårbarhed omkring ikke at være god nok, kan selv en forholdsvis lille bemærkning ramme noget større.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du går rundt og tænker: “Jeg er ikke god nok.” Du kan sagtens fungere godt, være kompetent og have mennesker omkring dig, der sætter pris på dig.

Men i bestemte situationer kan den gamle tvivl alligevel blive aktiveret.

Så handler din reaktion pludselig ikke kun om, at din partner savnede noget fra dig i går, eller at din leder gerne vil have et afsnit ændret. Det kan føles, som om der bliver sat spørgsmålstegn ved dig som menneske.

Vreden eller forsvaret kan dække over noget mere sårbart

Jeg arbejder emotionsfokuseret i min terapi, og her er vi blandt andet optaget af, hvad der sker under den umiddelbare reaktion.

Den umiddelbare reaktion er for nogle, at de går i forsvarsposition. De siger:

“Det passer da ikke.”

“Du gør jo selv præcis det samme.”

“Jeg havde altså også travlt.”

Men under trangen til at forsvare sig kan der ligge mere sårbare følelser.

Måske bliver du bange for, at den anden er skuffet over dig. Måske rammes du af skam. Måske bliver du ked af det, fordi det føles, som om du igen ikke slår til. Eller du bliver urolig for, hvad kritikken betyder for relationen.

Når du kun fokuserer på dit forsvar, kan det være svært både for dig selv og den anden at få øje på det, der egentlig blev ramt.

Og så kan en forholdsvis lille samtale vokse sig meget større.

Måske har du lært at holde øje med andres reaktioner

Der kan være mange grunde til, at man er særligt opmærksom på kritik.

Måske voksede du op med høje forventninger eller meget kritik. Måske var ros og anerkendelse afhængig af, at du gjorde tingene rigtigt. Eller måske har du tidligt lært at være opmærksom på andres humør og forsøge at undgå konflikter.

Det behøver ikke være din historie.

Men hvis du ofte er på vagt over for, om andre er utilfredse med dig, kan det være værd at være nysgerrig på, hvorfor netop deres utilfredshed bliver så vanskelig at rumme.

For det er anstrengende hele tiden at forsøge at sikre sig, at andre synes, man gør det godt nok.

Prøv at lægge mærke til, hvad der faktisk bliver sagt

Næste gang du mærker, at du straks får lyst til at forsvare eller forklare dig, kan du prøve ikke at reagere med det samme.

Læg først mærke til, hvad der sker i dig. 

Prøv at mærke, hvad bemærkningen vækker i dig. Bliver du vred? Flov? Ked af det? Urolig? Får du lyst til at trække dig?

Du behøver ikke analysere dig frem til en lang forklaring. Bare det at opdage, at nu blev jeg ramt, kan give dig lidt mere plads, før du reagerer.

Læg så mærke til:

Hvad sagde den anden helt konkret?

Og hvad kom du selv til at høre?

Der kan være stor forskel på:

“Jeg savnede mere nærvær fra dig i går”

og

“Du er aldrig nærværende, og der er noget galt med dig.”

Den sidste sætning kan være den, du oplever, at du har hørt, selvom det ikke var den, der blev sagt.

Du behøver ikke være enig for at lytte

At forstå, hvorfor kritik rammer dig, handler ikke om, at du skal blive mindre følsom.

Din følsomhed er ikke problemet.

Det kan derimod være hjælpsomt at blive bedre til at opdage, hvad der faktisk bliver sagt, og hvad ordene sætter i gang i dig.

Den anden kan tage fejl.

Du kan være uenig.

Og du må gerne sige fra, hvis nogen taler til dig på en måde, du ikke bryder dig om.

Men hvis du straks går i forsvar, kan det være svært at finde ud af, om der faktisk er noget i det, den anden siger, som du gerne vil lytte til.

Måske kan din partner godt have savnet dig, uden at det betyder, at du er en dårlig partner.

Din ven kan godt være blevet ked af noget, du gjorde, uden at du dermed er en dårlig ven.

Og din leder kan godt ønske noget ændret i dit arbejde, uden at det betyder, at du ikke er dygtig.

At forstå den forskel gør det lettere både at passe på dig selv og at være i nære relationer med andre.

Når du bagefter bliver ved med at tænke på det

For nogle slutter det ikke, når samtalen er slut.

Måske gennemgår du ordene igen og igen. Tænker på, hvad du skulle have sagt. Spekulerer på, hvad den anden egentlig mente. Eller bliver ved med at mærke ubehaget i kroppen.

Her kan det være fristende at forsøge at tænke sig frem til sikkerhed: “Er hun sur på mig? Synes han, jeg er inkompetent? Har jeg ødelagt noget?”

Men du kan sjældent tænke dig frem til fuld sikkerhed om, hvad andre tænker om dig.

Det kan i stedet være hjælpsomt at vende opmærksomheden mod det, der sker i dig: Hvad blev jeg bange for, at den andens ord betød om mig eller vores relation?

Det spørgsmål kan bringe dig tættere på det, der faktisk gør ondt.

Når mønstret fylder for meget

Hvis du er følsom over for kritik og ofte føler dig ramt af andres bemærkninger, kan det påvirke både dit selvværd og dine relationer.

Du kan komme til at bruge meget energi på at forklare dig, undgå fejl eller forsøge at gøre andre tilfredse. Måske bliver konflikter svære, fordi selv små uenigheder hurtigt føles meget voldsomme. Eller du holder dig tilbage fra at fortælle, hvad du selv har brug for, fordi du er bange for den andens reaktion.

I terapi kan vi arbejde med at forstå, hvad der bliver aktiveret i dig, når du føler dig kritiseret. Ikke for at ændre din følsomhed, men for at gøre det lettere at skelne mellem det, den anden faktisk siger, og det, som ordene sætter i gang i dig.

Når du bliver bedre til at mærke og forstå dine egne reaktioner, bliver det også lettere at reagere på det, der faktisk sker – frem for på frygten for, hvad det måske betyder.

Jeg tilbyder individuel terapi i Hørsholm og online.  Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du overvejer terapi, eller er nysgerrig på, om det kunne være noget for dig.

De bedste hilsner
Annette Aggerbeck
Exam. psykoterapeut MPF