Stress

Søvnbesvær, koncentrationsproblemer, glemsomhed og anspændthed kan være tegn på stress.

Har jeg stress?

Vi reagerer forskelligt på stress. Ofte er de første tegn fysiske, som at vi får hyppige hovedpiner, fordi vi spænder op i nakke og skuldre, eller at vi sover dårligere. Men vi genkender det måske ikke som symptomer på stress og får derfor ikke stoppet op. Tit gør andre os opmærksomme på, at vi virker stressede.

Hvis du plejer at have styr på tingene, men pludselig glemmer aftaler og deadlines, kan det være tegn på, at du er overbelastet. Nogle af de tidlige tegn er, at man har svært ved at huske og koncentrere sig.

Når man er stresset, er man utålmodig og synes, at alt går for langsomt. Utålmodigheden kan fx vise sig ved, at man begynder at tale hurtigere og måske i et lidt mere skingert tonefald. Man står måske og tripper indeni, når kolleger er omstændelige i deres snak, og man afbryder andre for komme hurtigere videre. Man begynder at have kort lunte og virke irritabel.

Man kan blive indadvendt, undgå kolleger på arbejdet eller venner privat i et forsøg på at mestre situationen. Man aflyser møder og aftaler eller glemmer dem.

Efterhånden som stress udvikler sig, mister man mere og mere overblikket. Man kan føle sig opgivende og virke uengageret. Man sover dårligere og føler sig udkørt og uoplagt i dagtimerne.

Depression eller stress?

Det er vigtigt at tage længerevarende stress alvorligt, fordi det kan udvikle sig til fysiske sygdomme og psykiske problemer. Hvis overbelastningen står på i længere tid, uden at man tager sin tilstand alvorligt, kan det føre til såkaldt ’belastningsdepression’, dvs. en depression, hvor man som følge af længerevarende stress føler sig opgivet og hjælpeløs. Man har mistet håb og kan ikke længere se mening med tilværelsen. Tidligere kaldte man det at være ’udbrændt’, men belastningsdepression er en mere dækkende betegnelse for stress, der går over i en depression, hvor man føler sig fuldstændig udmattet både fysisk og psykisk. Her er der brug for hjælp, for det kræver ressourcer, som man ikke selv kan hive frem, når man har det sådan.

Måske vil du vide mere om:
Depression

Symptomer ved stress

Stress viser sig forskelligt fra person til person. Der er dog nogle typiske træk, som går igen.

Fysiske symptomer ved stress:

  • Hjertebanken
  • Spændinger og myoser i nakke og skuldre
  • Sitren i kroppen
  • Rysten på hænderne
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Svimmelhed
  • Hyppig hovedpine
  • Hyppige infektioner
  • Smerter i brystregionen
  • Forstoppelse

Psykiske symptomer ved stress:

  • Udmattelse
  • Søvnbesvær
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Glemsomhed
  • Utålmodighed
  • Mange bekymringer
  • Tankemylder
  • Kommer nemt til at græde
  • Depression
  • Angst

Hvad er årsagerne til stress?

Når du i længere tid oplever, at der ikke er balance mellem udfordringer og din mulighed for at håndtere dem, opstår stress. Du synes, at du burde kunne klare en udfordring, men kan ikke. Du oplever, at der stilles for store krav til dig i forhold til, hvad du kan magte. Det kan både være krav fra andre til dig, og krav du pålægger dig selv. Perfektionister er fx mere udsat for stress, fordi de stiller urealistisk høje krav til dem selv om, at alt skal være perfekt.

Stress er din reaktion på en oplevet psykisk belastning. Mange forskellige faktorer kan føre til stress. Det er en misforståelse, at stress altid er udløst af udfordringer i arbejdslivet og et stort arbejdspres. Stress kan lige så vel opstå på grund af udfordringer i privatlivet. Det kan være alvorlige begivenheder som sygdom, skilsmisse eller dødsfald i familien.

Om vi bliver stressede handler i høj grad om vores personlighed, opvækst og erfaringer med at håndtere udfordringer. Nogle mennesker har en ukuelig tro på, at de kan klare næsten hvad som helst, livet måtte byde på, mens andre er bange for ikke at kunne klare det.

Din livsindstilling har betydning

Din livsindstilling har stor betydning for, om du udvikler stress. Hvis du har en negativ livsindstilling og forventer, at du ikke vil kunne løse en opgave eller klare at komme godt igennem en udfordrende situation, vil din måde at tænke på influere på, hvordan du opfatter og håndterer opgaven eller situationen. Forventer du derimod, at du vil lykkes, vil du kunne løse opgaven eller håndtere situationen mere tilfredsstillende.

En positiv livsindstilling gør dig mere ukuelig, og undersøgelser viser, at man har et lavere niveau af stressrelaterede hormoner. Med en positiv tilgang til livet vil du opfatte situationer som udfordringer, der kan løses, i stedet for problemer, som er vanskelige at løse, og som belaster dig og kan give dig stress.

Man kan sagtens lære at håndtere opgaver og situationer mere hensigtsmæssigt, så man undgår at føle sig belastet i en grad, der fører til stress. Og man kan lære at omfortolke situationer, så man ikke ser så negativt på det, livet byder én.

Hvordan kan man behandle stress?

Hvis du er meget overbelastet, kan det blive nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding. Det kan være svært at vurdere på egen hånd, om man skal lade sig sygemelde, så det kan være en god idé at tage sine pårørende, sin læge eller en fagperson med på råd, fx en stresscoach, en psykoterapeut eller en psykolog.

Det kan være svært at finde den nødvendige indre ro, når man går hjemme som sygemeldt. Nogle opfatter det ekstra belastende, fordi de pludselig er overladt til dem selv og skal finde vejen ud af stress uden at vide hvordan. Måske har man også dårlig samvittighed over for arbejdspladsen over at være sygemeldt, så kollegerne skal løbe endnu hurtigere. Både i forhold til arbejdspladsen og familien kan det føles som et nederlag ikke at kunne det, man plejer at kunne.

Det kan være en god idé at søge hjælp for at få redskaber til at skabe ro i krop og sind og slippe af med de uhensigtsmæssige tankemønstre og vaner, der vedligeholder og fodrer stress.  Stresscoaching og psykoterapi er effektivt ved stress.

Skal jeg vælge stresscoaching eller stress terapi?

Stresscoaching fokuserer på at afdække, hvorfor du har fået stress, og hvad der skal til, for at du kan lære at håndtere og forebygge fremtidig stress. Ved at starte med stresscoaching får du et mere konkret og handlingsorienteret forløb end stress terapi. Du vil få simple og effektive redskaber med hjem, som hjælper dig til at blive afstresset. Du får også hjælp til at lave struktur i hverdagen. Jeg er din trygge støtte undervejs. Vi vil også fokusere på, hvordan du kan passe på dig selv fremover, så du undgår at overbelaste dig selv.

Du vil lære at sætte grænser og stå fast, som stressramte ofte har problemer med. Hvis jeg som din stresscoach undervejs i forløbet finder ud af, at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde lidt mere i dybden med dig, vil jeg anbefale, at vi går over til psykoterapi i en kortere eller længere periode.

Læs mere her:
Stresscoaching
Individuel terapi

Kontakt psykoterapeut MPF Annette Aggerbeck for at få en gratis og uforpligtende samtale, hvor du kan høre, hvordan du bedst kan få hjælp til at blive stressfri. Skriv til Annette: annette@aggerbeck-terapi.dk

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort