Blog
Er du ved at drukne i bekymringer, tanker og følelser?


bekymringer, tanker, følelser Så snart vi har den mindste pause i løbet af dagen, overvældes mange af os af bekymringer, ubehagelige tanker og følelser. Måske er du også en af dem, der tænker rigtig meget over, hvem du er, hvad du vil, og ikke mindst hvorfor du ikke er glad og tilfreds. Efterhånden som tankerne hvirvler rundt, bliver du mere og mere trist, frustreret og energiforladt.   I din søgen efter svar på hvorfor du ikke er glad og tilfreds, har du måske en tendens til at tænke endnu mere – du får øje på mange ting, du kan bekymre dig om: Hvorfor kan jeg ikke styre mit temperament? Sætter min mand pris på alt det, jeg gør? Er han ved at blive træt af mig? Fejler jeg mon noget, for jeg har ingen energi? Hvorfor hilser min kollega ikke på mig om morgenen? Har mit barn problemer i skolen?...  

Følelsesmæssigt overengageret

 En del af forklaringen på vores malstrøm af tanker og følelser er, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til overengagere sig følelsesmæssigt i andre. Måske bliver du meget trist og bekymret, når en ven, en kollega eller et familiemedlem bliver alvorligt syg, kommer til skade eller oplever noget andet, der kan være traumatisk. Du bliver medlidende i stedet for medfølende. Det kan føre til overtænkning. Får en veninde fx konstateret brystkræft, lever du dig overdrevent ind i hendes oplevelse ved at gøre dig en masse tanker og bekymringer dagen lang og overvældes af ubehagelige følelser. Eller bliver en nær kollega skilt, tænker du så meget over, hvordan det må være, at du mærker stor ensomhed, selvom du har en dejlig mand derhjemme.

Virvaret af tanker og følelser kan også hænge sammen med, at vi tager det meget personligt, hvad andre mener om os, og hvordan vores relationer er til andre. Vi tror ofte, at det er fordi, vi gør noget galt, eller at der er noget galt med os, når andre ikke er tilfredse med os, eller vi har andre former for problemer med andre. Det påvirker således vores måde at opfatte os selv på og dermed også vores trivsel. Vi kan blive kronisk bekymrede og ængstelige for konsekvenserne af selv det mindste lille udsving i en relation. Der skal ikke mere til end en sur bemærkning fra manden, før vi sætter en hel tankerække i gang og nærmest tror, at han er parat til at forlade os, selvom han reelt set bare er træt efter en lang arbejdsdag. For at gøre andre glade og tilfredse kommer vi desuden ofte til at tilsidesætte os selv.

Jo mere vi tror, at vi ikke kan styre vores tænkning og følelsesmæssige overinvolvering i andre, desto større er sandsynligheden for, at vi overtænker, er i dårligt humør og føler os energiforladte.

 

Det behøver ikke være sådan! Du kan slippe overtænkningen!

 

Du kan lære at forholde dig til dine tanker på en mere konstruktiv måde og få værktøjer til at stoppe din overtænkning. Du kan lære dig selv bedre at kende, så du hurtigt genkender og kan give udtryk for dine følelser på en mere hensigtsmæssig måde og undgår at overinvolvere dig følelsesmæssigt.

Det kan kræve terapi at ændre.

Jeg hjælper dig med at slippe din overtænkning og få styr på følelserne. I terapien hos mig får du redskaber med hjem hver gang, så du kan speede processen op med at lære at tage bedre vare på dig selv.

Du kan også vælge gå i en gruppe med andre, der har det ligesom dig. Jeg starter et nyt gruppeforløb den 17. maj, hvor der endnu er få ledige pladser.

Læs mere her: Dagbogsworkshop: Ro, balance og mere glæde!

Hvis du vil sikre dig en plads, så klik her: Tilmeldig mig dagbogsworkshoppen: Ro, balance og mere glæde!



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk