Blog
Skam tåler ikke dagens lys!


Skam er en meget ubehagelig følelse. Når vi skammer os, føler vi os afslørede og ville ønske, at vi kunne synke i jorden. At skamme sig kan være så ubehageligt, at man næsten kan mærke det som en fysisk smerte. Selvom de fleste af os kender til skam, er det ikke noget, vi snakker åbent om. Vi gør alt for at skjule vores skam, så andre ikke kan se, hvor dårligt et menneske vi er. Måske bevæger vi os hurtigt væk fra den situation, der har udløst vores skam, eller vi kan finde på at blive aggressive og angribe verbalt. Eller vi forsvarer os selv. Forleden kom jeg tidligt om morgenen til min klinik i Hørsholm, og til trods for at parkeringskælderen under klinikken er ensrettet, og jeg godt vidste det, valgte jeg alligevel at køre mod ensretningen for at komme hurtigt hen til en parkeringsplads nær min opgang. Det er ikke noget, jeg plejer at gøre, men den dag var jeg meget tidligt på den, og parkeringskælderen var så rungende tom, at jeg tænkte, at der ikke ville ske noget, ved at jeg tog en smutvej. Pludselig kom en anden bil kørende imod mig, dog i så lav fart, at der slet ingen fare var for sammenstød. I det øjeblik mærkede jeg, at jeg blev varm i kinderne, og mit hjerte bankede lidt heftigere. På vej væk fra bilen hørte jeg en kvindestemme bag mig råbe: ”Du kan vist ikke læse skilte, hva’?!” Jeg vendte mig om med hjertebanken og nu varm i hele hovedet. Et kort øjeblik havde jeg det, som da jeg var barn og havde gjort noget forkert. Nu skal jeg have skæld ud, for det gennem mit hoved. Da jeg kort beklagede min forseelse og tilføjede, at det ikke er noget, jeg normalt gør, sagde kvinden med et smil, som jeg opfattede som arrogant: ”Jeg kender dig!” Og jeg kendte overhovedet ikke hende, så hun må have ment, at hun kendte min type, og at jeg var fuld af løgn, tænkte jeg. Jeg kender godt til at skamme mig, og da jeg har arbejdet en del med skam, var jeg klar over, at det var det, der var på spil hos mig – helt fra jeg mærkede mit hjerte banke heftigere og mit hoved blive varmt. Men havde jeg ikke været bevidst om, at disse ubehagelige kropsfornemmelser hos mig er tegn på, at jeg skammer mig, havde jeg som tidligere i mit liv handlet på autopilot og forsvaret mig i det vide og det brede, alt imens jeg ville have følt mig nærmest udslettet og have ønsket at krybe i et musehul. Nu da jeg vidste, at jeg skammede mig, valgte jeg at sige til hende, at jeg heller ikke havde det godt med det, og så var der ikke mere at snakke om. Og snart var ubehaget fra skammen væk. Kronisk skam Skam hænger sammen med det, som vi tidligere i vores liv har oplevet, når vi forbrød os imod regler eller begik fejl. Jo mere vi er blevet skammet ud af andre – og det gælder typisk hvis vores forældre har været meget tilbøjelige til at bruge skam som opdragelsesmiddel – desto dybere en skam vil vi føle, når vi gør noget forkert som voksne. Skam kan gå hen og blive en kronisk følelse, der løber som en rød tråd gennem vores liv og fortæller os, at vi bare ikke er gode nok, og at den mindste fejl, vi begår, er bevis på det. Vi er med andre ord forkerte. Og det kan være vanskeligt at arbejde med på egen hånd, når det er så indgroet. I sådanne tilfælde kan terapi være meget hjælpsomt, fordi det handler om at turde se på skammen, mærke den og tale åbent om den i et trygt miljø, hvor man støttes af et empatisk menneske. I det hele taget tåler skam ikke dagens lys – det hjælper at snakke åbent om skammen med et menneske, der både kan og vil leve sig ind i, hvordan det er at være os uden at være fordømmende. Men mange af os kender faktisk ikke sådanne mennesker, når det kommer til stykket. Ofte bliver vi nemlig ikke mødt empatisk af andre, når vi oplever skam. Nogle gange vil den, der hører om det, vi skammer os over at have sagt eller gjort, gispe og give os helt ret i, at vi har opført os frygtelig pinligt. Og det gør kun det hele værre. Det skruer nemlig kun op for volumen på skamknappen. Andre kan også reagere med at fortælle lignende historier for at overgå os, men det gør os heller ikke mindre skamfulde. Så kan vi også skamme os over at skamme os. Eller de ynker os, og siger at det synd for os: ”Stakkels lille dig!” Og så føler vi os først for alvor ynkelige. Mange os har også oplevet at betro sig til en god ven om vores skam, og så kan vi pludselig tydeligt mærke, at vi falder betragteligt i vennens anseelse, når han eller hun giver udtryk for, at vedkommende altid har troet så godt om os. Vi kender også til, at andre ikke kan rumme vores skam, fordi de kommer i kontakt med det, de selv skammer sig over. Og så får vi at vide, at vi overdriver, og at det da ikke kan være så slemt. Har vi før oplevet ikke at blive mødt empatisk, når vi skammer os, er det ikke så underligt, at vi ikke vil betro os til andre om vores skam. Og nogle gange kan alene tanken om andres reaktion afholde os fra at snakke åbent om vores skam. Men hvis vi ikke vover pelsen og lukker skammen ud i lyset, så stortrives den og får lov til at styre os. Og det er ikke godt for vores selvværd. Så vil du være god mod dig selv og slippe ud af skammens ubehagelige favntag, så overvej følgende: Hvem kender jeg, som jeg føler mig tryg ved? Hvem vil stille sit nærvær til rådighed for mig, lytte til mig og prøve at forstå, hvordan det er at være mig? Vælg at fortælle vedkommende om din skam. Og er det alligevel for svært at tale åbent om, så kan du trygt gøre det i terapi. En øvelse til dig, der skriver dagbog:
  • Når du mærker, at du skammer dig, så hiv din dagbog frem og skriv om det. Skriv om følgende: Hvad fik dig til at skamme dig? Hvordan opdagede du, at det var skam, du følte? Hvordan mærkede du det i kroppen? Hvad tænkte du, og hvad følte du? Hvordan er det at skrive om det? Kan du mærke ændringer i kroppen? Giv dig god tid og tillad dig selv at mærke skammen. Husk, at din dagbog er din bedste ven, som du kan betro alt til. Den vil aldrig dømme dig.
Jeg ønsker dig en uge med øget opmærksomhed på de situationer, hvor du skammer dig. Vær omsorgsfuld over for dig selv og tal eller skriv om din skam.


Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk