Blog
Har du forladt dig selv?


ensomhed

Vi kan føle os ensomme, selvom vi har familie og venner. Ofte er vi ikke helt klar over, hvorfor vi føler os ensomme. Det er vigtigt at finde ud af, hvad ensomheden handler om  for at få den rigtige hjælp. Der er 3 former for ensomhed, som kan føles ens, men som skal behandles forskelligt i terapi.

Vi føler os alle ensomme på et tidspunkt i livet. Men det er forskelligt, hvad vores ensomhed handler om. Og ofte er vi ikke helt klar over, hvorfor vi føler os ensomme. Jeg har af og til klienter i terapi, der undrer sig over, at de går rundt og føler sig ensomme.

En af mine klienter var en kvinde i slutningen af 40’erne, der valgte at gå i terapi, fordi hun ikke længere kunne finde ud af, hvad hun følte, eller hvad hun mente. Hun var i tvivl om alt og selv den mindste beslutning blev et stort dilemma for hende. De fleste af sine vågne timer brugte hun på at spekulerede og bekymre sig. Det var svært for hende at træffe beslutninger, og når hun endelig fik besluttet sig, kunne hun ikke mærke, om det var den rigtige beslutning. Hun var som regel så drænet for energi, at hun bare traf en beslutning for at slippe for at spekulere mere. Men det hjalp ikke, for bagefter tænkte hun meget over, om det nu var den rigtige beslutning.

I løbet af terapien kom det frem, at hun igennem mange år havde undertrykt sine følelser og behov og i stedet gjort sig fuldstændig afhængig af, hvad andre mener. Hun var meget optaget af, hvad man ”skal” eller ”bør” og mistroede sin egen dømmekraft. Hendes selvværd led såvel som hendes tillid til, at hun kunne finde ud af tingene. Det betød også, at hun havde det svært på sit arbejde, hvor hun hele tiden følte, at hun måtte præstere, men aldrig var tilfreds med sig selv, uanset hvor mange kræfter hun lagde i arbejdsopgaverne. Hun følte sig meget ensom og forstod ikke hvorfor. Ud over mand og to teenagere, var hun hver dag omgivet af kolleger og havde også veninder, hun sås med. Så hvorfor følte hun sig ensom?!

 

Flere slags ensomhed

 

Mange mennesker forbinder ensomhed med, at man er ufrivilligt alene – dvs. at man ikke selv har valgt at være isoleret fra andre mennesker. Og det er ganske rigtigt også, hvad ensomhed kan handle om, men der er flere former for ensomhed.

Ofte forveksler terapeuter de forskellige former for ensomhed med det resultat, at klienten ikke føler sig forstået, hvilket kan være med til at øge følelsen af ensomhed. Så det er vigtigt at få undersøgt, hvilken form for ensomhed, det drejer sig om.

3 former for ensomhed:

  1. Vi kan føle os ensomme i forhold til andre mennesker.
  2. Vi kan føle os ensomme i forhold til os selv.
  3. Vi kan opleve en eksistentiel form for ensomhed.

De tre former for ensomhed ligner hinanden, fordi de kan føles på samme måde.

 

Ensom med sig selv

Min klients ensomhed var en ensomhed i forhold til hende selv, fordi hun havde ”forladt” sig selv. Hun undertrykte sine følelser og behov i en sådan grad, at hun efterhånden ikke længere var i stand til at sætte ord på, hvad hun følte eller havde brug for, for hun vidste det ikke. Hun havde taget andres ”skal” og ”bør” til sig som sin egen sandhed uden først at vurdere om, det også var det, hun ønskede. Hun havde mistet sin dømmekraft og var ikke længere i stand til at se sit eget potentiale. Eller sagt med et fagudtryk: Hun havde udspaltet dele af sit selv.

Jo længere tid, vi går rundt og undertrykker vores følelser og behov, jo større er risikoen for at udvikle angst og depression.

Arbejdet i terapien gik ud på at få øje på og acceptere de hidtil ukendte og uaccepterede dele af klienten. Vi arbejdede med både sind og krop – og ikke mindst at tillade følelserne at være der, for de har budskaber, som vi kan bruge til at navigere efter. Det var en proces, hvor klienten kom hjem i sig selv og fik mere ro på tankerne, idet hun blev mere afklaret. Hun var ikke længere så afhængig af, hvad andre mente om alting og blev i stand til at mærke sine egne behov. I løbet af terapien fik klienten også hjælp til at træffe beslutninger uden at spekulere overdrevent. Hun fik så god kontakt til sig selv, at hendes beslutninger og valg føltes rigtige. Min klient følte sig ikke længere ensom i forhold til sig selv, fordi hun nu var hjemme i sig selv.

Som forløbet med klienten viser, kan terapi være effektivt, når man føler sig ensom. Dog handler det om at finde ud af, hvad ensomheden handler om for at få bedst mulig hjælp. I senere blogs kan du læse om de to andre former for ensomhed.

Hvis du har et ønske om at arbejde med dig selv og få redskaber, som du også kan bruge fremover, er dagbogen også et godt værktøj. Ved at skrive dagbog kan du få øje på ting ved dig selv, som du ikke er bevidst om. Du kan lære dig selv bedre at kende. Der findes også dagbogsøvelser, der sætter dig i stand til at få styr på bekymringer, bedre kunne mærke dine følelser og behov, så du kan støtte dig selv bedst muligt.

Ny workshop starter 17. maj med fokus på skriveøvelser, der baner vejen til større overskud i hverdagen og øget selvomsorg. Kun få pladser tilbage, så hvis du vil sikre dig en plads, så læs mere og tilmeld dig i dag Dagbogs-workshop: Ro, balance og mere glæde KLIK HER!



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk