Sådan kommer du fra ubehag til lethed og fred

Fra ubehag til lethed og fred

Det er helt normalt, at vi forsøger at få det til at gå væk, når vi føler psykisk ubehag i hverdagen.

Vi er måske bange og forsøger at få kontrol over det ved at tænke på noget andet eller distrahere os selv med mad, Netflix eller arbejde. Alt sammen i et forsøg på ikke at mærke os selv, så vi mærker, hvor dårligt vi har det.

Læs også om: angst

Men vi kan ikke slippe af med ubehaget ved at kæmpe imod. Når vi kæmper imod og ikke forstår, at smerte er en del af livet, så bliver det til lidelse.

Først når du kan give slip, vil du finde fred og lethed.

Men hvad vil det sige at give slip på ubehag?

At give slip er at holde op med at ville have kontrol over ubehaget hele tiden, men at have tillid til livet.

Mens du læser dette, har en del af dig sikkert allerede forstået, at det ikke hjælper dig at kæmpe imod ubehaget, og at tiden er inde til at give slip. Men selvom du ønsker at give slip, holder du måske stadig fast, fordi dit sind allerede er i gang med at regne ud, hvordan du kan kontrollere processen med at give slip. Men det er ikke din opgave at kontrollere processen.

Det eneste, du behøver at gøre, er at lade tingene være, som de er. Hvis du er bange lige nu, så er der sådan, det er. Det er din virkelighed. Accepter det og kæmp ikke imod det ubehag, du føler lige nu. Bare vær med det. Før din opmærksomhed ned i kroppen og send kærlighed og selvaccept til det sted, hvor du mærker ubehaget fysisk. Når vi er bange eller føler anden form for psykisk ubehag, viser det sig nemlig i kroppen. Så slip tankerne – de må gerne være der – men brug ikke energi på at gruble, nøjes med at konstatere, hvad du tænker og før så igen opmærksomheden ned i kroppen.

At give slip er at være helt nærværende med nøjagtigt det, der er i nuet, uden hverken at bekæmpe eller klynge sig til det, fordi du er bange for at miste det.

Giv dig selv lov til at være med det, der er

Du vil opdage, at når du giver dig selv lov til at have det, som du har det, uden at frygte det eller gøre det til noget forkert, så har du altid adgang til indre fred. Du henter støtte i fred.

Iagttag naturen. Og lær at være med dit ubehag af naturen. Den forsøger ikke at lave om på noget. Naturen er bare.

“En klog mand har engang sagt: “Selve det at gribe efter fjeren skaber de luftstrømninger, som skubbe den væk.”

De bedste hilsner Annette Aggerbeck, exam. psykoterapeut

P.S. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har svært ved at være med dit ubehag og har brug for redskaber.

Læs også artiklen: Kræver du for meget af dig selv?

15. marts 202216. marts 2022

Frygt må ikke styre din hverdag

Lad dig ikke styre af frygt

“Krigen i Ukraine skræmmer mig. Hvordan holder jeg op med at være bange?”

Det er helt naturligt at blive bange, når der udbryder krig. Og så er det ovenikøbet tæt på os.

Frygt er en følelse, der fortæller os, at noget er farligt, så vi kan passe på os selv. Men nogle gange kommer frygt ud af proportion. Hvis du ikke tør gøre, som du plejer, og du har svært ved at koncentrere dig om andet end krigen i Ukraine, så hjælper din frygt dig ikke.

Måske vil du også læse om:

Depression

Angst

Det hjælper ikke at flygte

Det, vi vil have til at gå væk, vokser. Så hvis du ikke vil kendes ved din frygt, vil den råbe endnu højere for at få opmærksomhed. Det kan betyde, at du bliver endnu mere bange. Det hjælper dig derfor ikke at flygte. I stedet vil det hjælpe dig at kunne håndtere din frygt på en måde, så den ikke hæmmer dig i hverdagen.

Hvordan gør du så det?

Anerkend dine følelser

Sig til dig selv, at det er okay at være bange. Tal gerne med andre om, hvordan du har det. Måske kan du sige: “Jeg er bange”. Sig det, som det er. Alene det, at du sætter ord på, hvordan du har det, kan hjælpe. Vælg mennesker, som du føler dig tryg ved, og som ikke vil bagatellisere dine følelser.

Når du gribes af frygt, så anerkend følelsen i stedet for at flygte fra den ved fx at arbejde endnu mere, drikke mere alkohol, mæske dig i for meget chokolade eller drukne dig i dårlige serier på Netflix.

Du kan evt. sige til dig selv: “Hej, frygt. Nu er du der igen. Jeg mærker dig, og jeg vil ikke lade mig styre af dig.”

Mærk hvordan frygten føles i kroppen og send kærlig opmærksomhed derhen. Måske føles den som et sug i mellemgulvet. Send en blid vejrtrækning til området, og forestil dig at din vejrtrækning kærtegner din knude i maven. Dermed giver du den kropsligt følte oplevelse opmærksomhed.

Du må gerne være bange, men frygten skal ikke styre dig. Accepter, at du har det, som du har det. Gør noget godt for dig selv. Og tal beroligende til dig selv.

Hold pauser

At distrahere dig selv er ikke det samme som at flygte fra dine følelser.

Flugt sker ofte ubevidst. Ved at distrahere dig selv, gør du det bevidst, så du ikke hele tiden har fokus på din frygt. Det er at give dig selv en pause. Distraher dig selv, så de tanker, der skræmmer dig, ikke får lov at tage overhånd. Du behøver heller ikke mærke kroppen hele tiden. Lav gerne noget, du elsker, og som bringer dig i flow.

Lad være med at følge med i nyhederne hele tiden. Det vil kun fodre din frygt.

Er din frygt ude af proportioner?

Stil dig selv følgende spørgsmål:

Hvad er jeg bange for?
Hvad fortæller jeg mig selv, der fodrer min frygt?
Hvad kan jeg sige til mig selv, der gør mig mere rolig?

Læs også min artikel på ugebladet SØNDAGs hjemmeside om frygt her

Nogle gange kan frygt være så lammende, at det kan være gavnligt at få støtte af en terapeut til at finde ud af, hvad frygten dybest set handler om. Måske handler den også om andet end krigen i Ukraine.

Har du brug for hjælp til at få det bedre med din frygt, kan du kontakte psykoterapeut Annette Aggerbeck eller selv bestille tid til terapi.

De bedste hilsner

Annette Aggerbeck, exam. psykoterapeut

8. februar 20227. marts 2022

Sådan undgår du, at din indre uro fylder for meget

Indre uro kan fylde alt for meget

Indre uro kan være svær at slippe af med. Men det kan lade sig gøre.

Indre uro kan fylde så meget i hverdagen, at den nærmest er der hele tiden. Det kan opleves rastløshed, ængstelighed, anspændthed, utilfredshed og dårligt humør.

Hvis du ikke bare savner ro indeni en gang imellem, men uroen er der hele tiden, kan det være svært at finde ud af, hvad der er galt. Du kan gå rundt med muskelspændinger og have problemer med at koncentrere dig om dagen og sove om natten, fordi du ikke kan finde ro. Det kan føles, som om du har stress, fordi symptomerne langt hen ad vejen ligner stress. Selvom din krop er stresset af den indre uro, skyldes den ikke aktuel overbelastning, som det typisk gør ved stress. Den uro, du oplever, går længere tilbage i tid.

Hvorfor har jeg konstant indre uro?

Mange mennesker med indre uro har levet med symptomerne siden barndommen. De har vænnet sig til at leve med et nervesystem, der konstant er i alarmberedskab. Når nervesystemet ikke finder ro, fører det til udmattelse.

Tankemylder, hvor man gruer sig for fremtiden og samtidig grubler meget over fortiden, fylder typisk også meget.

Tidligt i livet har du ikke fået den tryghed, som er så vigtig, for at vi trives. Du var nødt til at være ekstra opmærksom på dine omgivelser. Måske fordi dine forældre var unge og umodne i forhold til at tage sig af et barn, så deres adfærd var uforudsigelig. Måske har du haft forældre med et alkoholmisbrug, der gjorde dig utryg. Eller du er vokset op i en familie med psykisk sygdom. Når man hele tiden skal være på opmærksom på de andre i familien, lærer nervesystemet, at det skal ’være oppe at køre’ hele tiden.

Spørg dig selv, hvor langt tilbage, du kan huske, at du har haft det sådan? Højst sandsynligt har du levet med et overbelastet nervesystem det meste af dit liv – også som voksen.

Du er ikke alene

Omkring 40 procent af den voksne befolkning oplever forskellige grader af indre uro som følge af en utryg opvækst, dvs. hvor tilknytningen mellem forældre og barn er utryg. Eller sagt med andre ord: På et tidligt tidspunkt af dit liv, hvor dit nervesystem og din hjerne ikke var færdigudviklede, fik du ikke tilstrækkelig tryghed fra de personer, du var knyttet til, dvs. mor og far. I fagkredse kaldes det et tilknytningstraume.

Traumer kommer ikke kun af meget voldsomme oplevelser og af en barndom med omsorgssvigt på grund af psykisk sygdom, alkohol- eller stofmisbrug.

Traumer kan også komme af et følelsesmæssigt omsorgssvigt, hvor man ikke er blevet set og rummet som den person, man er. Man har måske været meget overladt til sig selv, eller man har været overbeskyttet eller kontrolleret af sine forældre. Typisk har man ikke lært at berolige sig selv, når man oplever stærke følelser. Man er i stedet blevet overladt til sig selv eller gjort forkert. Lavt selvværd hænger ofte sammen med indre uro.

Angst når roen mangler

Mange mennesker med konstant indre uro bekymrer sig meget om alt muligt. Indre uro og angst følges ofte ad. For at slippe for angsten, holder man sig beskæftiget, men det gør kun angsten værre. Måske kan du genkende følgende: Hvis du prøver at slappe af, mærker du stærkere, at du føler dig urolig og er angst. Det er dit nervesystem, der fortæller dig, at det er farligt at slappe af. Sådan var det, da du var barn, og hjernen har ikke forstået, at situationen er en anden nu.

For dulme ubehaget, drikker du måske lidt mere end, hvad godt er. Måske er du arbejdsnarkoman, eller du er hele tiden på de sociale medier. Måske binger du Netflix-serier. Men det tærer på dig i længden ikke at forholde dig til din indre uro.

Du risikerer at ende i en udmattelsessituation.

Måske vil du også læse om:

Depression

Angst

Hvordan finder jeg ro?

Det handler om at lære nervesystemet, at det er okay at slappe af, og at det ikke er farligt. Og så skal du lære, hvordan du beroliger dig selv, når du føler dig utryg eller har svært ved at håndtere dine følelser. Det kan en psykoterapeut eller en psykolog hjælpe dig med, ligesom vedkommende også kan hjælpe dig med at finde årsagen til din indre uro og arbejde med dit nervesystem.

10 veje til indre ro:

Lær at meditere
Dyrk yoga
Øv dig i at nyde roen i naturen
Lyt til afslappende musik
Sørg for alenetid, hvor du ikke laver så meget.
Tal med gode venner, som kan rumme dig, når du har behov for at finde ro
Få professionel hjælp til at finde din indre ro
Tag dig godt af din krop. Få fx massage og kropsbehandlinger.
Lær at turde rumme dine følelser
Vær tålmodig, for det tager tid at lære, hvordan du selv skaber indre ro.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd! Ellers er du velkommen til at kontakte mig.

De bedste hilsner

Annette Aggerbeck, exam. psykoterapeut