fbpx
Blog
Perfektionisme: Gør 2019 til dit uperfekte år!


perfektionismeEr du hård mod dig selv, når du dummer dig? Stiller du skyhøje krav til dig selv? Er du aldrig tilfreds med dine præstationer? Så hop med på den nye trend, som handler om, at vi godt må være uperfekte. 2019 kan blive året, hvor endnu flere af os stopper op og spørger os selv, om vi behøver at gøre alt til perfektion.

 

Læs her om den nye strømning i vores kultur, og hvordan du selv kan slippe tøjlerne.

 

Længe har vi forbundet lykke med at være perfekt. Vi har målt vores succes på ydre ting. Men stadig flere af os mærker tydeligt de høje omkostninger, det har at skulle være den perfekte forælder, medarbejderen der aldrig begår fejl på jobbet og hende eller ham der ligner en velplejet million. Det gør os ikke lykkeligere, men dræner os derimod for energi, når vi kører os selv benhårdt. Vi kan risikere at ende med stress, angst og depression.

 

Hvorfor går vi så meget op i at være perfekte?

Forklaringerne er flere. En af dem er, at vi i individualismens tidsalder har skabt en præstationskultur, hvor vi kun føler os noget værd, hvis vi præsterer. Når vi præsterer, får vi anerkendelse. Du behøver bare at tænde for dit tv for at konstatere det. Måske har du lagt mærke til, hvordan enhver form for toppræstation hyldes. Det gælder fx ikke kun dygtige elitesportsudøvere, men også almindelige mennesker, der trods handicap eller fremskreden graviditet gennemfører ironman eller maraton. Læg også mærke til, hvordan vi dyrker de højeste karaktergennemsnit og bedrifter ud over det sædvanlige i både privat- og erhvervslivet. Eller gå ind på de sociale medier og se videoer med kvinder og mænd, der har nået høj alder, men som fremstår langt yngre efter at have perfektioneret deres udseende, og som kan gøre ting med deres kroppe, som selv yngre ikke er i stand til. Det er ikke så underligt, at den præstationsfikserede tilgang til det at være menneske også kommer ind under huden på dig og mig, hvis ikke vi er bevidste om, hvad vi har gang i.

Vores samtid er også præget af, at vi ikke må begå fejl. Vi er en del af en kultur, hvor fejl ikke tolereres i effektivitetens navn.

 

Den personlige forklaring

Mange af os er ikke bevidste om, hvorfor det er så vigtigt for os at være perfekte. Så hvad handler det om ud over det kulturelle?

Typisk er det en higen efter ankerkendelse. Ofte er vi dog ikke klar over, at det er vores drivkraft. Når vi overvejende får anerkendelse for at præstere, tror mange af os fejlagtigt, at vi kun har værdi som mennesker, hvis vi hele tiden yder vores allerbedste. Vi opfatter ikke os selv som værdifulde ved bare at være den, vi er. Vi stiller derimod urimelig høje krav til os selv for at få følelsen af at være gode nok. Lavt selvværd og perfektionisme følges ofte ad. Og her spiller vores opvækst en stor rolle.

 

Kig på din opvækst

Forældre, der stiller store krav og kun roser for toppræstationer, tænder for perfektionisme. Man har måske manglet støtte og kærlig omsorg, men er i stedet blevet skældt ud og gjort forkert, når man ikke levede op til sine forældres forventninger. Det kan betyde, at man har svært ved at tro, at man er noget værd, med mindre man hele tiden anstrenger sig til sit yderste, så man kan få anerkendelse.

Som regel er det især inden for de områder af vores liv, hvor vi lærte, at vi kunne få anerkendelse, at vi er særligt perfektionistiske. Måske er du bange for at virke dum, fordi du blev hånet og grinet ad, når du sagde noget dumt som barn. Derfor er du som voksen optaget af at virke klog, så du undgår at komme i kontakt med den skam, du har lært at føle, når andre gjorde dig forkert.

Skam hænger ofte sammen med perfektionisme. Når vi fx føler os dumme, latterlige, utilstrækkelige, ynkelige, værdiløse, ubetydelige eller forkerte, er det forbundet med en ubehagelig følelse af skam. Vi forsøger at få det bedre med os selv ved at præstere på de områder, vi skammer os over. Som regel er vi dog ikke bevidste om, at vi som i eksemplet har skabt en leveregel om, at vi ikke må være dumme, og at det bliver vores overlevelsesstrategi for at føle os elskede. Leveregler som den nævnte gør os ufleksible og selvkritiske.

Perfektionisme kan også komme af at have forældre, der selv stiller meget høje krav til sig selv og presser sig selv til det yderste. Så lærer man, at det er sådan, man skal tackle livet.

Ved at forsøge at være perfekt, forsøger man samtidig at få kontrol over sit liv. Men hvad vil det egentlig sige at være perfekt? Det er der intet facit for. Derfor vil det aldrig blive godt nok, uanset hvor umage man gør sig. Man kan få nok så mange 12-taller til sine eksaminer, uden at man af den grund bliver tilfreds med sig selv.

 

Hvordan slipper jeg af med perfektionismen?

Perfektionisme er en måde at regulere ubehagelige følelser på. Når vi opnår anerkendelse, føler vi os kortvarigt gode nok. Det dæmper de ubehagelige følelser og virker beroligende. Alt, hvad vi gør, gør vi for at føle os godt tilpas. Det gælder også, selvom det i virkeligheden ikke er det bedste for os.

Før du bliver alt for selvkritisk og slår dig selv i hovedet med en sætning som denne: “Jeg bør ikke være så perfektionistisk!”, er det vigtigt at være klar over, at perfektionisme er ikke kun skidt. Det er godt at ville gøre sig umage. Så se på din perfektionisme som noget godt, du har overgjort. Noget, der er kommet ud af balance og er blevet tvangspræget for dig.

Start med at anerkende dig selv for, at du går op i at gøre dig umage, men vær samtidig bevidst om, at det ikke bliver tvangspræget.

 

Få styr på din perfektionisme:

  • Vær nysgerrig over for dig selv uden at være dømmende.
  • Spørg dig selv: Hvorfor er jeg blevet perfektionistisk? Hvad handler det om? Hvilke følelser er i spil? Hvad har jeg behov for? Skriv gerne om det.
  • Tænk også over, hvad du fortæller dig selv, som fører til, at du presser dig selv så hårdt. Må du ikke være dum, doven… Hvilke leveregler har du? Det kan tage lidt tid at finde ud af, og du kan eventuelt benytte dig af en psykoterapeut, hvis du har brug for hjælp til at blive klogere på dig selv.
  • Begynd at udfordre dine leveregler: Er det for eksempel sandt, at andre vil synes mindre om dig, hvis ikke du yder dit bedste?
  • Vores leveregler kommer ikke altid fra os selv, men er leveregler, som vi ukritisk har slugt fra andre. Det gælder også, når vi er selvkritiske. Så spørg dig selv:  Hvor kommer mine leveregler fra? Er der noget, andre har sagt til mig, som jeg har gjort til min egen sandhed, uden at overveje om det er godt for mig? Skriv gerne om det.
  • Hav tillid til at det nok skal gå dig godt, selvom du sænker dine krav til dig selv.
  • Skift ’man skal’ og ’man bør’ ud med ’jeg vil’. Det handler om at blive mere fleksibel i dit syn på dig selv, og føle at du også har værdi, når du ikke udretter noget eller begår fejl.

Kontakt mig, hvis du har brug for støtte til at arbejde med din perfektionisme. Send en mail til Annette Aggerbeck eller ring 4162 4232 for at bestille tid. Du er også velkommen til at bestille en gratis uforpligtende samtale på 15 minutter, hvis du er i tvivl om terapi er det rette for dig, eller om jeg skal være din terapeut.

 



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk