Om Annette Aggerbeck

Jeg er eksamineret psykoterapeut MPF og har min fireårige uddannelse fra EFT-instituttet. Jeg tilbyder Emotions-Fokuseret Terapi (EFT), som er en af de få psykoterapeutiske retninger, som man har forsket i, og som viser gode og langtidsholdbare resultater, blandt andet ved depression.

Emotions-Fokuseret Terapi (EFT) er en oplevelsesorienteret psykoterapeutisk tilgang med rødder i den Klientcentrerede terapi, Gestaltterapien og den nyere emotionsteori og kognitionsforskning. EFT fokuserer på at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på deres følelser og udtrykke dem, at lære at acceptere og reflektere over følelserne for at danne mening, så de igen kan bruge deres følelser som et hensigtsmæssigt navigationsapparat til at klarlægge behov og finde ud af, hvilke handlinger der vil være hensigtsmæssige.

Jeg arbejder endvidere på baggrund af et humanistisk eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode, det vil sige at vi tager udgangspunkt i det, der er her og nu.

Jeg har igennem de sidste 15 år beskæftiget mig med psykologi, idet jeg også som freelancejournalist har specialiseret mig i artikler om psykologiske emner.

Jeg er forfatter af bogen Skriveterapi – din guide til personlig vækst på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Denne bog handler om, hvordan du kan sætte skub i din selvudvikling ved at skrive dagbog.

Jeg er oprindelig uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har arbejdet som jurist i 10 år, blandt andet i Justitsministeriet. Jeg har sidenhen også uddannet mig til journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk