fbpx
Blog
Har du så svært ved at sige fra, at du lader være?


sige fra “Glemmer” du også at sige fra?

Når vi har svært ved at sige fra, fordi vi er bange for konsekvenserne, lader vi ofte være med at gøre det og finder os i stedet i noget, der ikke fungerer for os. Eller vi siger fra på en skinger og for voldsom måde, der får den anden til at gå i forsvar. Her får du tips til, hvordan du kan sige fra og blive hørt.

Alma har fået en ny overbo, som vækker hende hver morgen omkring kl. 5 ved at skramle rundt med tunge møbler. Det har stået på et par måneder. Det går nok over, tænkte Alma i starten. Han skal bare lige indrette sig. Men det er ikke gået over, og Alma får slet ikke sovet nok. Hun har forsøgt at sove med ørepropper, men lydene oppefra er så bratte og høje, at de går lige igennem hendes øregange og vækker hende. Og når hun først er blevet vækket, ligger hun og irriterer sig over naboen. Og så kan hun slet ikke sove.

Uanset hvad hun prøver, gør det ingen forskel. Hun fik et råd fra en veninde om at meditere for at finde så meget ro indeni, at hun ikke lader sig gå på af lydene. Men det virker heller ikke, og nu er Alma nået til et punkt, hvor hun ikke bare er frustreret, men også føler sig opgivet og i dårligt humør. Hun har svært ved at koncentrere sig på arbejdet, fordi hun er ved at være udmattet. Af og til vækkes hun flere gange om natten, fordi naboen rumsterer. Hun tænker ofte, at hun er nødt til at flytte til et stille hus på landet for at få sovet. Men hun har slet ikke lyst. Måske er det mig, der er noget galt med, er hun begyndt at tænke. Måske er jeg for lydoverfølsom og sart. Som et sidste forsøg opsøger Alma mig, for at se om terapi vil gøre en forskel i forhold til hendes problem.

 

Det hjælper ikke at sige fra

Da jeg spørger Alma om hun har talt med sin overbo om, at han kommer til at vække hende, kigger hun undrende på mig. Hvad skulle det hjælpe?! siger hun uden at forvente et svar. Det viser sig, at Alma ganske vist har overvejet at gå op til naboen og beklage sig, men at hun har slået tanken fra sig igen. Det har hun, fordi hun ikke bryder sig om konflikter, og fordi hun er bange for at blive uvenner med naboen. Hun er overbevist om, at det ikke vil hjælpe at sige fra.

 

Når vi har svært ved at sige fra, fordi vi er bange for konsekvenserne, lader vi ofte være med at gøre det og finder os i stedet i noget, der ikke fungerer for os. Eller vi siger fra på en skinger og for voldsom måde, der får den anden til at gå i forsvar.

 

Når fortiden styrer os

I Almas tilfælde viste det sig, at hun havde en opfattelse af, at det at sige fra altid ville føre til konflikter, eller til at den anden ikke ville bryde sig om hende. Det havde hun erfaring for allerede tidligt i livet, hvor faren straffede hende ved at skælde ud, slå hende eller sende hende ind på værelset, hvis hun forsøgte at sige fra. Alma lader sig styre af fortiden i nutiden og har brug for at få nogle nye og mere hensigtsmæssige erfaringer, der fortæller hende, at det ikke er farligt at sige fra. Det var det engang, men det er det ikke mere. I terapien taler vi blandt andet om, hvordan Alma kan få talt med sin overbo på en respektfuld måde, hvor hun samtidig står ved sig selv og sit behov for nattero. Vi arbejder også med at få Almas nervesystem i ro, så hendes hjertebanken og kropslige ubehag, som alene tanken om at sige fra, vækker hos Alma, ikke afholder hende fra at gøre det.

 

En sejr at sige fra

Alma oplever det som en stor sejr, da hun har fået talt med overboen, som nu vil sætte filt under sine møbler og anskaffe sig et gulvtæppe i sit soveværelse, der kan dæmpe lyde. Alma er overrasket over, at han viste sig at være imødekommende. Denne nye positive erfaring vil hjælpe Alma i fremtidige situationer, hvor hun har brug for at sige fra.

 

Visualiser – skriveøvelse i at sige fra:

Hvis du også har svært ved at sige fra  –  over for en generende nabo, en urimelig chef, en ubehøvlet veninde osv. – så kan du prøve denne øvelse:

 

  1. Skriv i en notesbog om den situation, hvor du har svært ved at sige fra. Beskriv den så indgående, at du kan mærke kropsligt, hvordan du har det med at sige fra. Skriv om dine tanker og følelser omkring situationen.
  2. Læg så pennen fra dig, sæt dig godt til rette og luk øjnene. Træk vejret dybt ned i lungerne et par gange langsomt.
  3. Visualiser at du siger fra. Forestil dig det så levende som muligt.
  4. Start med at se omgivelserne for dit indre blik, hvem der er til stede, hvad de har på osv. Føler du ubehag ved at forestille dig situationen med fx hjertebanken, så træk vejret et par gange ned til ubehaget, før du fortsætter. Det er okay at føle ubehag, der er en vant reaktion fra din krop.
  5. Forestil dig nu, hvilket ord du bruger i situationen, hvor du siger fra. Tal ud fra dig selv uden at anklage den anden: Hvad gør det ved dig, at den anden fx larmer, og hvad har du behov for?
  6. Forestil dig, hvad den anden siger, og at vedkommende er lydhør og respektfuld over for dig. Visualiser at det går godt.
  7. Åbn øjnene og skriv om det.

 

Gentag gerne øvelsen flere gange. Du behøver kun at skrive første gang; de følgende gange kan du nøjes med at lukke øjnene og visualisere.

Denne øvelse vil hjælpe dig til at kunne sige fra. Du vil ved at visualisere at det går godt, hjælpe dig selv til at finde mere ro i den situation, hvor du siger fra. Og ikke mindst vil du hjælpe dig selv til at få sagt fra på en hensigtsmæssig måde, der kan skabe respekt for dig.

 

Har du brug for hjælp til at sige fra, så kontakt mig for tidsbestilling på tlf. 4162 4232 eller ann.agg@mail.dk

 

Læs også min blog: Jeg er for selvkritisk



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk