fbpx
Blog

Blog

Hold op med at please andre på bekostning af dig selv

Mange af os tilsidesætter alt for ofte vores egne behov for at gøre andre tilfredse. Vi bringer og henter vores børn til og fra venner og fritidsinteresser, selvom de egentlig er store nok til at fragte sig selv. Vi disker op med lækre retter for vennerne i weekenden, til trods for at vi er dødtrætte og mest har brug for en tv-aften. Vi besøger vores gamle tante hver søndag på plejehjemmet, selvom vi hellere ville have ordnet have. Vi lader chefen dynge os til med opgaver og er ved at drukne i arbejde og føler os stressede. Hvorfor er det så pokkers svært at sige nej til andre og bare at lytte til sine egne behov?

Derfor over-pleaser vi

Når vi hopper og springer for andre, gør vi det typisk per automatik uden overhovedet at gøre os klart, om vi rent faktisk vil det. Vi har gjort det i så mange år, at det bare er blevet en måde at være i verden på. Og først den dag, vi får stress eller går ned med en depression og måske går i terapi, kan vi være heldige at få øje på vores uhensigtsmæssige mønster. Som regel har vi lært at ofre os selv for andre i vores barndom. Mange mennesker har lært sig at ignorere deres egne følelser og behov for at føle sig velkomne i fællesskabet og for at føle sig gode nok i den sammenhæng, de har befundet sig i. Man er kun blevet accepteret og anerkendt, når man kunne regne ud, hvad andre havde behov for – ikke når man gav udtryk for egne behov. Måske har man haft forældre, der forventede, at man altid var til rådighed, og i det hele taget ikke var interesserede i, hvad man selv følte og havde behov for. Har man for eksempel haft en meget dominerende far, kan hans opførsel have skræmt en til at makke ret. Hvis man er vokset op med en psykisk syg eller alkoholiseret forælder, kan man have været nødt til at påtage sig et alt for stort ansvar i en for tidlig alder. Det kan dog også tænkes, at man har spejlet sig i en mor, der har ofret sig for andre og dermed har lært, at det er sådan man opfører sig. Når man har lært sig at ofre sig og gemme egne behov væk, kan det betyde, at man som voksen kan have svært ved overhovedet at mærke, hvad man har behov for. Når man har været så vant til kun at være ’ovre i de andre’, kan det for eksempel være svært at træffe beslutninger.

Konsekvenser: Stress, depression og usundt selvværd

Vi befinder os hele tiden mellem to modsatrettede poler: At tage hensyn til andre og at tage hensyn til os selv. Det gælder om at finde en god balance, så vi både kan passe på os selv og indgå i et fællesskab med andre. Og den balance kan være meget vanskelig at finde, er min erfaring både fra mit eget liv og fra de klienter, jeg møder i min praksis. Forskning i Emotions Fokuseret Terapi (EFT), som fokuserer på følelser som navigationsapparat, og som er den terapeutiske retning, jeg er uddannet indenfor, viser, at man har øget risiko for at få stress og depression, når man undertrykker sine egne behov. Når vi samarbejder over evne, som det at tilsidesætte egne behov og kun fokusere på andres behov, også kan kaldes, så tager vi ikke os selv alvorligt. Vi fortæller os selv, at vi ikke er gode nok eller værd at tage hensyn til. Med tiden udvikler vi et usundt selvværd, hvor vi lader andre behandle os dårligt. Andre mennesker mærker nemlig, at vi ikke tager os selv alvorligt, så hvorfor skulle de så gøre det?

Sådan kommer du videre

Allerførste skridt er at lære dig selv bedre at kende og opdage, at du rent faktisk gør meget mere for andre, end du selv har behov for. Begynd derfor at iagttage dig selv en periode og læg mærke til, i hvilke situationer du for eksempel siger ja, når du egentlig mener nej. Hvorfor gør du det? Er det fordi, du kun føler, at du er af værdi, hvis du gør noget for andre? Synes du, det er egoistisk også at tænke på dine egne behov? Hvor kommer det fra? Øv dig i at lytte til din krop, så du lærer at mærke, når den fortæller dig, at du overskrider dine egne grænser. Det kan godt tage tid, hvis du har vænnet dig til at være mere oppe i hovedet end i kroppen, så vær tålmodig og overbærende med dig selv. Søg terapi, hvis det er for svært for dig at arbejde med at tage mere hensyn til dig selv på egen hånd. Når du begynder at sige nej og sætte grænser, kan du ikke undgå at skuffe andre, og andre vil synes, at du er egoistisk. Du vil givet føle skam eller få skyldfølelse, når du ikke længere tilsidesætter dine egne behov, men vid at det er en del af din proces med at få det bedre med dig selv ved at tage dig selv mere alvorligt. Vi kan ikke gøre alle tilfredse, og du er ikke et dårligt menneske, fordi du tager vare på dig selv. Når du ikke længere samarbejder over evne, vil du fremstå mere tydelig i forhold til andre, og de ved derfor, hvor de har dig. Du vil desuden blive mere behagelig at være sammen med, for vi bliver ofte ’offeragtige’ og brokkehoveder af hele tiden at skulle please andre. Så når vi ikke gør det, bliver vi gladere og opnår andres respekt.

Sig farvel til at over-please:

  • Vær nysgerrig på dig selv: Hvornår gør du mere for andre, end du har lyst til? Er det over for bestemte mennesker eller i særlige situationer?
  • Læg mærke til dig selv og mærk efter i kroppen, når folk beder dig om at gøre noget for dem. Måske kan du ikke mærke, om du skal sige ja eller nej, men føler blot ubehag, og oplever at det er et dilemma for dig. Køb dig tid ved at sige, at det skal du lige tænke over, hvis ikke du kan mærke, hvad du vil svare. Og mærk så efter: Har du lyst til at sige ja, eller fortæller din krop dig, at det skal være et nej? Giv dig tid.
  • Hvis du skriver dagbog: Brug den næste uge til at observere dig selv og skriv om de situationer, hvor du siger ja, selvom du mener nej. Hvorfor samarbejder du, selvom du ikke har lyst? Hvad giver det dig? Hvordan vil det være for dig, hvis du ikke gør det?
  • Vid at det er helt naturligt, at du i en periode siger ekstra meget nej, når andre beder dig om noget. Sådan kan det være, indtil du finder en god balance. Det må de andre bare leve med.
  • Være overbærende med dig selv, for husk at det tager tid at ændre indgroede mønstre.

Jeg håber, at du får en uge med fuld opmærksomhed på, hvornår du gør mere for andre, end du dybest set ønsker!

Hverdagen kan også være sjov

Snart ender påskeferien, og så er det hverdag igen. Så er det slut med at sove længe, hygge dig, have det sjovt og bare gøre, hvad du har lyst til. Arbejdet og alle pligterne kalder. Men hvem siger egentlig, at hverdagen ikke kan være mindst lige så dejlig som dine ferier? Hvis du synes, at dit hverdagsliv mangler skæg og ballade, er der masser af ting, du kan finde på for at få en sjovere hverdag. Det kræver kun, at du beslutter dig for det, for de fleste af os prioriterer nemlig ikke sjov og ballade i hverdagen. Der er altid noget, der er vigtigere, og som lige skal ordnes først. Vi har svært ved bare at give los og have det sjovt bare for at have det sjovt uden andet formål – vi er nødt til at yde, før vi kan nyde. Det har mange af os lært helt fra barnsben, hvor vi for eksempel skulle lave lektier og rydde op på vores værelser, før vi fik lov til at  pjatte med vennerne.

Som voksne er det som om vi har glemt, hvordan vi selv skaber skæg og ballade. Bare tænk på, hvor ofte du kom til at grine, da du var barn. Hvor ofte griner du i dag? Vores liv bliver mere alvorligt med alderen, efterhånden som vi får mere ansvar og flere pligter. Og jo mere pligtopfyldende vi er, desto sværere kan det være at slippe sig løs i skæg og ballade. Det samme gælder, når vi stiller meget høje krav til os selv om, at alt skal være perfekt. At slå en høj skoggerlatter op kan således nærmest være en pinlig oplevelse – især hvis man også har lært, at man ikke må fylde for meget, fordi ens forældre ikke orkede, at man var larmende og farverig og derfor bad en om at holde op med at skabe sig, når man pjattede og fjollede. Så mange af os har lært at være mere optagede af, hvad andre måtte tænke, hvis vi er fjollede. Vi vil nødigt være pinlige. Det er også derfor, at mange først har det sjovt, når de har drukket alkohol.

Livsvigtigt at have det sjovt

Der er mange gode grunde til at begynde at prioritere en morsommere hverdag. Det går ikke ud over dit arbejde. Rent faktisk bliver du gladere for dit arbejde, når du fokuserer på at have det sjovt, og det får dig til at præstere bedre. Vi bliver mere optimistiske og fungerer i det hele taget bedre. Du vil også få et tættere bånd til dem, du omgås, hvis du finder på skæg og ballade, for hvem elsker ikke at få et godt grin? At have det sjovt er desuden godt for dit helbred. Når vi har det sjovt, producerer hjernen lykkestoffet dopamin, der blandt andet  forebygger og behandler stress og depression. Vi får styrket vores immunforsvar, og gad vide om vi endda lever længere, når vi tillader os selv at have det sjovt ofte?! Du behøver dog ikke lave fuldstændig om på dit liv for at få en morsommere hverdag. Bare det at gøre noget anderledes end du plejer eller gøre noget i omvendt rækkefølge, kan ofte være nok. Spis al din mad med pinde den næste uge eller spis forretten efter hovedretten, når du har gæster. Eller vælg en ny vej til jobbet hver dag i en periode. Foreslå dine kolleger at bytte overtøj hver dag den næste uge, uanset om tøjet passer jer. Gå med dine børn i svømmehallen og spring fra vipperne (ikke i bikini). Løb underligt på din næste løbetur. Besøg et gospel kor for en prøvetime… Brug din fantasi og nysgerrighed. Og overvej allerede nu, før ferien slutter: Hvad er det mindste, jeg kan gøre i hverdagen for at få det lidt sjovt?

Forslag til mere skæg og ballade:

  • Når du er sammen med andre, så prøv at stille anderledes spørgsmål, end du plejer. Spørg for eksempel dine kolleger eller venner om, hvad det sjoveste er, de har lavet i sidste uge.
  • Lav en liste over ting, du syntes, var sjove som barn. Prøv nogle af dem af. Har du selv børn, så lad dig inspirere af dem. Børn ved nemlig, hvordan man har det sjovt.
  • Hvis du har svært ved at prioritere skæg og ballade, men er god til at følge to-do-lister, så skriv aftaler med dig selv om sjove ting på din liste.
  • Få ideer til morsomme oplevelser ved at tænke over, hvornår du sidst har haft det sjovt. Hvad gjorde du, hvad sagde du, hvem var du sammen med? Skriv det gerne i din dagbog, hvis du fører dagbog. Her kan du også skrive om, hvad der får dig til at grine. Skriv også gerne hver aften om, hvad der var sjovt i løbet af dagen.

Jeg håber, at du må få en sjov uge, hvor du selv skaber en masse skæg og ballade!

Hvor god er du til at lytte til andre?

Rigtig mange af os kender det: Vi hader at blive afbrudt, men vi afbryder ofte selv andre i vores iver efter at få fortalt alt det, vi har på hjerte. Og nogle gange får vi afbrudt andre og selv snakket i en sådan grad, at vi bagefter er helt flove og føler, at vi fyldte for meget. Vi er ofte temmelig dårlige til at lytte, og når vi ikke afbryder for selv at tale, så lytter vi måske kun med et halvt øre, fordi vi sidder og venter på, at det skal blive vores tur til at tale, eller også fører vi en indre monolog, hvor vi øver os på, hvad vi skal sige, mens den anden taler. Ofte tror vi også, at vi ved lige præcis, hvad den anden skal til at sige, og så siger vi vores mening om det, vi tror vil blive sagt uden overhovedet at være sikre på, at det nu også er det, den anden skal til at sige. Eller vi begynder på lignende historier om os selv, når den anden fortæller om noget, der er svært. Og det er heller ikke at lytte.

Derfor kan det være svært at lytte

Vi ved godt, at det er høfligt at lytte, når et andet menneske taler. Men hvis man står og skal hente sit barn i vuggestuen før lukketid eller i det hele taget er stresset, kan det være svært at koncentrere sig om, hvad andre siger. Det samme gælder, hvis vi er selvkritiske og i stedet for at lytte for eksempel bruger vores opmærksomhed på at kritisere os selv for det, vi tidligere har sagt i løbet af samtalen. Vi kan også generelt set have svært ved at lytte, fordi vi aldrig har lært at lytte hjemmefra. Hvis vi afbryder meget, kan det skyldes, at vi kommer fra en kultur i barndomshjemmet, hvor det blev opfattet som selvfølgeligt at afbryde hinanden. Hvis man ikke var vant til at blive lyttet til som barn, kan man som voksen finde på at kæmpe om at få ordet og beholde ordet længst muligt. Ubevidst for at overbevise den anden om, at det, man siger, er af værdi ­– og at man dermed selv er værdifuld. Og så kan det også være svært at koncentrere sig om det, andre siger.

Lær dig at lytte helhjertet

Det er vigtigt, at vi er gode til at lytte til hinanden – ikke kun til selve de ord, der siges, men også til de følelser der ligger bag. Når vi bliver lyttet til, oplever vi nemlig at have værdi i et andet menneskes øjne. Vi føler os værdifulde. Hvis du lytter med dit hjerte til et andet menneske – også selvom han eller hun ikke er god til at lytte til dig – skaber du mulighed for, at jeres relation kan ændre sig og blive mere dyb, fordi det ikke kan undgå at påvirke den anden, at du begynder at lytte. Du vil sikkert også opleve, at den anden lytter mere til dig (med mindre du står over for et så selvoptaget menneske, at han eller hun slet ikke ænser dig, men kun er optaget af sig selv. Og så kan man jo spørge sig selv, om det er et forhold, man ønsker at tage vare på…) Så det er til gavn for jer begge, at du lærer dig at lytte. Og det er aldrig for sent at lære at lytte til andre. Selvom det kan være ubehageligt at opdage, at man faktisk er dårlig til at lytte, så er første skridt er at blive opmærksom på det. Et tegn på, at du ikke lytter ordentlig efter, hvad andre fortæller dig, er, at du ofte har svært ved at huske, hvad de har fortalt dig bagefter. Prøv at lægge mærke til dig selv under en samtale – hvad forhindrer dig i at være fuldt nærværende og lytte? Hvordan lærte du at lytte til andre i dit barndomshjem? Handler det om, at du ikke selv føler, at du er værd at lytte til? Hvis du skriver dagbog, så kan du beslutte dig for i en periode at skrive hver aften om, hvad der forhindrede dig i at lytte i løbet af dagen. Det handler om at lære sig selv at kende, for først når vi forstår os selv, kan vi vælge at gøre noget andet. Det handler også om at beslutte sig for at lytte aktivt og uden at være forudindtaget.

Vær derfor nysgerrig og forsøg at leve dig ind i den andens verden. Og vær tålmodig med dig selv, for det tager tid at ændre et indgroet mønster.

En lille påske-øvelse:

  • Når du holder fri i påsken og er sammen med dem, du holder af, så beslut dig for at lytte aktivt.
  • Lyt med hjertet og med åbent sind. Vær nysgerrig og forsøg at sætte dig ind i, hvordan den anden opfatter verden.
  • Undgå at afbryde.
  • Er du det mindste i tvivl om, hvad den anden mener, så spørg ind eller gentag det sagte med lidt andre ord, og spørg om du har forstået det rigtigt.
  • Skriv gerne hver aften i påsken, hvordan det har været for dig at lytte i løbet af dagen. Hvad var svært? Hvad forhindrede dig i at være fuldt tilstede i de samtaler, du har deltaget i? Og når du lyttede helhjertet – hvordan var det for dig, og hvordan påvirkede det dit samvær med den anden?

Jeg håber, at du får en påske, hvor alle bliver hørt med hjertet!

Book tid online