fbpx
Blog

Blog

foto[2]

Hvor god er du til at lytte til andre?

Rigtig mange af os kender det: Vi hader at blive afbrudt, men vi afbryder ofte selv andre i vores iver efter at få fortalt alt det, vi har på hjerte. Og nogle gange får vi afbrudt andre og selv snakket i en sådan grad, at vi bagefter er helt flove og føler, at vi fyldte for meget. Vi er ofte temmelig dårlige til at lytte, og når vi ikke afbryder for selv at tale, så lytter vi måske kun med et halvt øre, fordi vi sidder og venter på, at det skal blive vores tur til at tale, eller også fører vi en indre monolog, hvor vi øver os på, hvad vi skal sige, mens den anden taler. Ofte tror vi også, at vi ved lige præcis, hvad den anden skal til at sige, og så siger vi vores mening om det, vi tror vil blive sagt uden overhovedet at være sikre på, at det nu også er det, den anden skal til at sige. Eller vi begynder på lignende historier om os selv, når den anden fortæller om noget, der er svært. Og det er heller ikke at lytte.

Derfor kan det være svært at lytte

Vi ved godt, at det er høfligt at lytte, når et andet menneske taler. Men hvis man står og skal hente sit barn i vuggestuen før lukketid eller i det hele taget er stresset, kan det være svært at koncentrere sig om, hvad andre siger. Det samme gælder, hvis vi er selvkritiske og i stedet for at lytte for eksempel bruger vores opmærksomhed på at kritisere os selv for det, vi tidligere har sagt i løbet af samtalen. Vi kan også generelt set have svært ved at lytte, fordi vi aldrig har lært at lytte hjemmefra. Hvis vi afbryder meget, kan det skyldes, at vi kommer fra en kultur i barndomshjemmet, hvor det blev opfattet som selvfølgeligt at afbryde hinanden. Hvis man ikke var vant til at blive lyttet til som barn, kan man som voksen finde på at kæmpe om at få ordet og beholde ordet længst muligt. Ubevidst for at overbevise den anden om, at det, man siger, er af værdi ­– og at man dermed selv er værdifuld. Og så kan det også være svært at koncentrere sig om det, andre siger.

Lær dig at lytte helhjertet

Det er vigtigt, at vi er gode til at lytte til hinanden – ikke kun til selve de ord, der siges, men også til de følelser der ligger bag. Når vi bliver lyttet til, oplever vi nemlig at have værdi i et andet menneskes øjne. Vi føler os værdifulde. Hvis du lytter med dit hjerte til et andet menneske – også selvom han eller hun ikke er god til at lytte til dig – skaber du mulighed for, at jeres relation kan ændre sig og blive mere dyb, fordi det ikke kan undgå at påvirke den anden, at du begynder at lytte. Du vil sikkert også opleve, at den anden lytter mere til dig (med mindre du står over for et så selvoptaget menneske, at han eller hun slet ikke ænser dig, men kun er optaget af sig selv. Og så kan man jo spørge sig selv, om det er et forhold, man ønsker at tage vare på…) Så det er til gavn for jer begge, at du lærer dig at lytte. Og det er aldrig for sent at lære at lytte til andre. Selvom det kan være ubehageligt at opdage, at man faktisk er dårlig til at lytte, så er første skridt er at blive opmærksom på det. Et tegn på, at du ikke lytter ordentlig efter, hvad andre fortæller dig, er, at du ofte har svært ved at huske, hvad de har fortalt dig bagefter. Prøv at lægge mærke til dig selv under en samtale – hvad forhindrer dig i at være fuldt nærværende og lytte? Hvordan lærte du at lytte til andre i dit barndomshjem? Handler det om, at du ikke selv føler, at du er værd at lytte til? Hvis du skriver dagbog, så kan du beslutte dig for i en periode at skrive hver aften om, hvad der forhindrede dig i at lytte i løbet af dagen. Det handler om at lære sig selv at kende, for først når vi forstår os selv, kan vi vælge at gøre noget andet. Det handler også om at beslutte sig for at lytte aktivt og uden at være forudindtaget.

Vær derfor nysgerrig og forsøg at leve dig ind i den andens verden. Og vær tålmodig med dig selv, for det tager tid at ændre et indgroet mønster.

En lille påske-øvelse:

  • Når du holder fri i påsken og er sammen med dem, du holder af, så beslut dig for at lytte aktivt.
  • Lyt med hjertet og med åbent sind. Vær nysgerrig og forsøg at sætte dig ind i, hvordan den anden opfatter verden.
  • Undgå at afbryde.
  • Er du det mindste i tvivl om, hvad den anden mener, så spørg ind eller gentag det sagte med lidt andre ord, og spørg om du har forstået det rigtigt.
  • Skriv gerne hver aften i påsken, hvordan det har været for dig at lytte i løbet af dagen. Hvad var svært? Hvad forhindrede dig i at være fuldt tilstede i de samtaler, du har deltaget i? Og når du lyttede helhjertet – hvordan var det for dig, og hvordan påvirkede det dit samvær med den anden?

Jeg håber, at du får en påske, hvor alle bliver hørt med hjertet!

Det kan være svært at være taknemmelig

DSC_0499

Vi snakker så meget om, at det er vigtigt at føle taknemmelighed, ikke mindst fordi det gør os glade. Men det kan faktisk være svært at føle taknemmelighed, når man samtidig er bange for at miste. Vi er sårbare, især når vi elsker et andet menneske. Og det er jo sandt – vi kan vitterlig miste det menneske, som vi elsker så højt. Hvem har ikke taget sig selv i at tænke: ”Det er for godt til at være sandt!”, når man for eksempel har fundet sit livs kærlighed? Man tør ikke glæde sig over at have fundet et andet menneske, der er så perfekt, for hvad nu hvis vedkommende ikke er lige så vild med en, som man er med ham/hende?! Mange forældre kender til frygten for at miste. Måske kigger man på sit lille barn, der sover så fredfyldt i ens skød, og en varme breder sig i kroppen af lutter taknemmelighed over at opleve at være forælder til så vidunderligt et lille menneske. Men den behagelige følelse er kortvarig, for straks forestiller man sig alverdens katastrofer.

Vi er vanedyr

Det er dog ikke kun frygten for at miste, der kan gøre det svært at være taknemmelig. Mange af os jagter lykken i det store i stedet for glæden i det små. Når vi er så fokuserede på at få store oplevelser, der giver os en evig lykkelig grundstemning, så glemmer vi at lægge mærke til alt det, der faktisk er godt i vores liv allerede. De små ting i hverdagen – krokus der popper op overalt om foråret, teenageren der gerne vil lave mad sammen med os, den fremmede der giver os sin plads i den overfyldte bus osv. Og har vi en hverdag, hvor vi ofte gør det samme, bliver det hurtigt til vaner, som vi ikke skænker en tanke. Først den dag, hvor livet ændrer sig, tænker vi måske tilbage på de gamle vaner som noget at være taknemmelig over. Som når vi sælger vores hus, som vi har ejet i mange år, og pludselig opdager, at det nye hus ikke er lige så lyst og solrigt, og at vi nu savner at kunne sidde og drikke te i sofaen om vinteren og mærke solens stråler gennem vinduet varme vores fødder.

Vi fokuserer for meget på det, der mangler

Det er ikke nemt at være taknemmelig, hvis vi kun er optagede af alt det, der mangler i vores liv. Mange af os er optagede af, at vi ikke er gode nok, perfekte nok, lækre nok, tynde nok osv. Når vi vågner om morgenen, tænker vi på, at vi ikke har tid nok, at vi ikke har penge nok, ikke bor det rigtige sted… Og når vi går i seng om aftenen, tænker vi på alt det, vi ikke nåede, og alt det, der gik galt.

Øv dig i at være taknemmelig

Vi er først i stand til at føle taknemmelighed uden et stik af frygt, når vi erkender og accepterer, at vi er sårbare, og at alt kan ændre sig på et splitsekund. Sådan er det at være menneske – det er et grundvilkår, at vi kan miste, som vi må leve med. Vi bliver glade af at opleve taknemmelighed, men vi er nødt til bevidst at praktisere taknemmelighed for at være sikre på at opleve den. Taknemmelighed er nemlig ikke noget, som kommer af sig selv for alle mennesker. Vi skal dyrke taknemmeligheden i vores liv og fokusere på den hver dag. Jeg har selv oplevet at blive langt gladere, fordi jeg bevidst øver mig i at være taknemmelig. Og der er jo masser af ting at være taknemmelig for i løbet af en dag. Når jeg går tur med min hund om aftenen, gennemgår jeg dagens oplevelser og finder tre ting, jeg vælger at være taknemmelig for den dag. Taknemmelighed og glæde hører dog kun sammen, hvis vi også mærker det i kroppen. Jeg nøjes derfor ikke bare med at remse tre ting op, men tillader mig at dvæle ved hver af dem og mærke, hvordan det føles i kroppen. Vi kan nemlig ikke alene tænke os til taknemmelighed – vi skal også mærke den i kroppen.

Øvelser i taknemmelighed:

  • Lav en taknemmeligheds dagbog: Skriv hver aften tre til fem ting ned i en bog, som du er taknemmelig for. Sid lidt og mærk, hvordan det føles i kroppen ved hver af de ting i dit liv, som du er taknemmelig for.
  • Tænk over dine vaner. Hvilke af dem ville du nødigt undvære? Det er netop de vaner, der kan gøre dig taknemmelig.
  • Øv dig i at fokusere på det, der fungerer og er tilstrækkeligt af i dit liv i stedet for at tænke på det, der mangler.

Kærlig hilsen

Annette Aggerbeck

Vil du bare have det godt? – Så begynd at skrive dagbog.

Når livet er svært, har vi ikke altid nogen at snakke med. Eller også vil vi ikke belemre andre med vores problemer, vores tristhed, vrede eller andet, der plager os. Derfor holder vi vores følelser for os selv, og det får vi det ofte ikke bedre af. Masser af forskning viser, at vi derimod får det godt både psykisk og fysisk, når vi giver udtryk for vores følelser og tanker. Og den gode nyhed er, at det har lige så god effekt for vores helbred, når vi gør det skriftligt, som når vi taler med et andet menneske. Så hvorfor ikke begynde at skrive om dine følelser og tanker i en dagbog?!!

I en dagbog kan du skrive om alt det, der optager dig – også det, der kan være svært at snakke med andre om. Din dagbog er en kær ven, som støtter dig igennem svære perioder og lige så vigtigt: Den er samtidig vidne til alle de gode ting, du oplever her i livet. Du kan til enhver tid hive den frem og betro dig til den.

At skrive dagbog kan for eksempel:

  • Give os en klarere følelse af mål og mening med vores liv.
  • Øge vores evne til at løse problemer.
  • Hjælpe os når vi har stress, er deprimerede eller angste.
  • Få os til at sove bedre om natten.
  • Styrke vores hukommelse.
  • Give os et bedre immunforsvar med færre besøg hos lægen.

Når vi gennem dagbogen retter blikket indad, får vi mulighed for at blive meget klogere på os selv. Vi får nemmere ved at forstå, hvorfor vi har det, som vi har det, og vide, hvad vi har behov for. Dagbogen hjælper os også til at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, over for andre mennesker. Når vi forstår os selv bedre, kan vi bedre hvile i os selv, og vi bliver langt mere behagelige og trygt forudsigelige at være sammen med. At skrive dagbog er derfor ikke et egotrip, men et frirum, du giver dig selv til gavn for både dig selv og dem, du omgås!

Undersøgelser viser, at vi kun behøver at skrive i 15 minutter ad gangen for at få det bedre både psykisk og fysisk. 15 minutter i løbet af en dag er ikke lang tid. Mange af os tilbringer langt mere tid foran tv hver aften, så hvorfor ikke tage noget af den tid og skrive dagbog i stedet? Du kan også vælge at skrive på et bestemt tidspunkt på dagen, for så bliver det lettere til en god vane. Rent faktisk behøver vi ikke engang skrive hver dag for at få det godt af at skrive dagbog, men så ofte som vi kan.

I denne måneds udgave af magasinet Psykologi kan du læse artiklen Skriv dagbog og bliv klogere på dig selv”. Her kan du læse om nogle af de mange fordele ved at begynde at skrive dagbog og få en øvelse til at komme i gang. Jeg er blevet interviewet af journalist Stine Troense. Her er også et interview med Sanne Kildal Holm, der har skrevet dagbog, siden hun var barn. Hun fortæller blandt andet om, hvordan dagbogen har støttet hende igennem sorgen over at have mistet sin far.

Du kan læse meget mere om det at skrive dagbog i min bog ”Skriveterapi – din guide til personlig vækst”, som er udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Book tid online