fbpx
Lær at tage hensyn til dig selv


Artikel i ugebladet SØNDAG:

Lær at tage hensyn til dig selv

Har du svært ved at sige nej, når andre beder dig om noget? For mange af os kvinder kommer hensynet til alle andre før os selv. Vi gør, hvad vi kan for at leve op til andres forventninger. Men behøver vi virkelig at prioritere alle andres behov før vores egne? Her får du psykoterapeut Annette Aggerbecks bud på, hvordan du bliver bedre til at passe på dig selv.

Kender du det? At være så optaget af, at alle andre skal have det godt, at man næsten helt glemmer sig selv. Sådan har – lad os kalde hende Hanne – det. Det er blevet en vane for hende at lade sig styre af hensynet til andre. Men her på det sidste er hun begyndt at være træt af altid at skulle stå til rådighed, og hun føler sig efterhånden taget for givet. Og det gør hende vred, fordi hun føler sig dårligt behandlet, og hun oplever det som uretfærdigt at skulle gøre så meget for andre, når de gør så lidt for hende.

Samtidig gør det hende også ked af det. Hun føler sig trådt på og oplever sig mindre værd i andres øjne. Hanne ønsker sig mere tid til sig selv, men hun kan ikke rigtig se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Hendes mand har nemlig et krævende job, så det er svært for ham at hjælpe til derhjemme. Og Hanne er jo også mere fleksibel, for hendes arbejde fylder ikke så meget som hans, selvom hun har fuldtidsjob. Når hendes voksne børn ringer og beder hende hente børnebørnene i daginstitutionen eller passe dem ved sygdom, træder hun straks til.

Så selv om Hanne ofte må lave om på sine planer og for eksempel droppe den planlagte motionstur, kan hun ikke helt se, hvad hun kan gøre ved det. Hanne er meget træt for tiden og falder ofte i søvn foran tv om aftenen, fordi der er lidt for meget at se til.

Når Hanne mødes med sin bogklub hver anden måned, er det stort set altid Hanne, der kommer med kage, fordi veninderne synes, at Hanne bager sådan nogle lækre kager. Og sådan er der så mange hensyn at tage…

Kunne noget af denne beskrivelse også passe på dig? Er du ved at være træt af at lade hensynet til alle andre komme før dine egne behov? Så er det på tide at stoppe op og gøre noget ved det, så du ikke ender i stress eller en depression. Men allerførst er det vigtigt at forstå, hvorfor du får brugt al din energi på andre, for ellers kan det være svært at ændre.

Barndommens erfaringer

Især kvinder tilsidesætter deres egne behov af hensyn til andre. En forklaring kan findes i vores opvækst. Til trods for at mange kvinder i dag er opdraget anderledes end tidligere, er der fortsat mange af os, der hjemmefra har lært, at vi skal være søde, medgørlige og flittige. Mange kvinder er således opdraget til at besidde de traditionelle kvindelige dyder, som består i at være omsorgsfuld og selvopofrende. Samtidig har kvinder helt siden urtiden været gode til at fornemme andres følelser og drage omsorg som en del af at sikre artens overlevelse.

Det betyder dog ikke, at vi ikke evner at drage omsorg for os selv, for det er en medfødt evne hos os alle uanset køn. Vi er nemlig født med evnen til at give udtryk for vores behov for at få dem opfyldt – som spæde græder vi for eksempel, når vi har brug for trøst, er sulte, trætte eller skal have skiftet ble. Det er vigtigt for udviklingen af et sundt selvværd og en god integritet, at vores forældre er i stand til at tage os alvorligt og acceptere os, som vi er – det gælder såvel vores følelser som vores fornemmelser og udtryk. Hvis vores forældre er lydhøre over for vores behov, lærer vi, at vi er okay med vores behov. Som børn er vi prisgivet vores forældre og afhængige af deres kærlighed for at kunne overleve.

Så hvis vores forældre viser os, at der er betingelser for deres kærlighed, eller de ikke evner at læse vores behov, så lærer vi, at vi ikke er elskelige, når vi giver udtryk for dem, og vi udvikler således ikke et grundlæggende sundt selvværd. Vores forældre har måske oven i købet sagt til os, at vi var egoistiske, hvis der var noget, der var vigtigt for os, men ikke for dem. I stedet bruger vi vores energi på at finde ud af, hvad vores forældre har behov for. Deres behov bliver således vigtigere end vores egne. Når vi så senere som voksne indgår i relationer, føler vi os fortsat ikke okay med vores behov. Vi fortsætter med at orientere os mod omverdenens behov, for vi vil nødig være egoistiske. Men det gør os ikke til selvoptagede egoister, der ikke kan gøre noget for andre, at vi også tager hensyn til os selv. Det handler om at finde en god balance mellem hensynet til sig selv og hensynet til andre.

Bliv din egen bedste ven

Når vi igennem mange år har været vant til kun at fokusere på andre mennesker og deres behov, kan det efterhånden være svært at vide, hvad vi egentlig selv har behov for. Det kan være så svært, at vi ikke aner, om vi vil have te eller kaffe, hvis vi bliver spurgt. Vi kender simpelthen ikke os selv godt nok, når vi kun har orienteret os mod omverdenen og dermed forsømt os selv. Det betyder så også, at andre kan have svært ved at forstå os, fordi vi ikke kan give udtryk for, hvad vi vil. Så vi kan let komme ud for misforståelser og konflikter. Og så kan det være svært at forstå, at andre ikke behandler os godt, når vi nu vil dem det bedste. Vores hensynsbetændelse gør os selvudslettende. Vi ofrer os for andre og måske gætter vi endda, at de har behov, før de selv opdager det. Og vi kan komme til at tage fejl, for måske gør vi noget for andre, som de faktisk slet ikke ønsker. Måske forventer Hannes veninder slet ikke, at hun bager kager til dem, hver gang de ses. I virkeligheden oplever de måske ikke, at de selv kan komme på banen, fordi Hanne tager for givet, at det er hendes opgave at være kageleverandør uden at spørge dem.

Når vi går så højt op i, hvad andre kan tænkes at have behov for, gør vi os selv overansvarlige – det betyder samtidig, at vi gør andre underansvarlige, fordi vi tager ansvaret fra dem. Så når Hanne for eksempel tager som en selvfølge, at hendes mand ikke kan hjælpe til derhjemme på grund af sit job, og bare udfører alle opgaverne selv, tager hun ansvaret fra ham. Måske er hun så hurtig til tage initiativ til de praktiske opgaver, at han slet ikke når at opdage, at de skal udføres. Alene det at hun selv kalder det ”hjælpe til” viser, at hun har påtaget sig hovedansvaret og gjort sin mand til medhjælper.

Hvis du føler behov for at tage mere hensyn til dig selv, så start med at lægge mærke til, hvad din hensynsbetændelse gør ved dig selv – og ikke mindst, hvad det gør ved dit forhold til dem, du tager så meget hensyn til. Tænk over, om du i virkeligheden tager ansvaret fra dem, så de slet ikke kan komme til? Kongevejen til at blive bedre til at tage hensyn til dig selv er at erkende, at du er værdifuld uanset, hvad du gør eller ikke gør for andre. Har du et lavt selvværd, så øv dig i at se på dig selv og behandle dig selv som din egen bedste ven. At tage hensyn til sig selv har intet med egoisme at gøre, for egoisme er, når man ikke kan forstå, at andre kan have det på en anden måde end en selv, og man ikke kan tage hensyn til andre. Det gælder som sagt om at finde balancen.

Stil krav og sæt grænser

Hvad vil det så sige at tage hensyn til sig selv? Det kan være svært at vide, hvis du ikke er vant til det. Det betyder, at du skal fokusere på det, der er gavnligt for dig. Og så skal du begynde at stille krav og give udtryk for dig selv. Sig hvad du mener og forventer og lad andre vide, hvor dine grænser går. Husk også at du ikke er ansvarlig for, at alle har det godt. Lad de andre have deres følelser, for det er deres og ikke dine følelser – og det er derfor heller ikke hverken din skyld eller dit ansvar, at de føler, som de gør. Så hvis din mand er sur, så lad ham være sur. Det er heller ikke dit ansvar, hvis nogen i din familie er uvenner. Lad dem klare det selv; du behøver ikke mægle. Hvis du har svært ved at udholde konflikter og andres følelsesudbrud, så arbejd med dig selv ved at øve dig i at rumme de andres følelser uden straks at reagere på dem og skulle ændre dem. Og er det for svært, er det hjælpsomt med terapi.

Hvis du igennem et langt liv har været vant til kun at gå op i, hvad du kan gøre for, at andre har det godt, fordi du har lært, at du ikke er okay med dine behov, så vær tålmodig med dig selv, for det kan tage tid at vende skuden og begynde at tro på, at du er helt okay, når du vælger at tilgodese dig selv. At blive god til at også at tage hensyn til dig selv kræver masser af øvelse, og efterhånden som du får flere og flere gode erfaringer, vil du blive bedre til det. Og skulle du alligevel indimellem føle dig egoistisk, så husk: At tage hensyn til sig selv er at passe på sig selv – og det er du nødt til, for i længden kan du ikke være noget for andre, hvis du ikke har det godt med dig selv.

Lær at tage hensyn til dig selv: Sæt dig selv i højsædet

  • Tag ansvar for dig selv og lad de andre tage ansvaret for dem selv.
  • Øv dig i at tale pænt og empatisk til dig selv.
  • Respekter dig selv og stå ved dig selv.
  • Lær dine mønstre at kende og arbejd med dit selvværd, for så er du ikke så let at udnytte.
  • Når andre beder dig om noget, så husk at du ikke behøver at svare med det samme. Sig f.eks. at du vender tilbage til dem. Så får du nemlig tid til at finde ud af, om du rent faktisk har lyst og tid til at gøre det, de ønsker. Får du sagt ja for hurtigt, men mener nej, så er det aldrig for sent at vende tilbage og lave om på dit ja.
  • Som barn risikerede du at miste dine forældres kærlighed, når du gav udtryk for dine behov. Mind dig selv om, at det gør du ikke længere, for nu er du voksen og kan erfare, at folk alligevel holder af dig.
  • Øv dig i at sige nej og at have det godt med det.
  • Øv dig i at vise din vrede og utilfredshed på en konstruktiv måde.
  • Vær indstillet på, at din omverden vil gøre modstand og måske forsøge at manipulere dig ved at kalde dig egoistisk, når du begynder at tage bedre vare på dig selv, for at få dig tilbage i folden. Så vær indstillet på flere konflikter i en periode, indtil de har vænnet sig til nye tider.
  • Er det for svært at arbejde med din egenomsorg selv, så få hjælp ved at gå i terapi.

Læs artiklen som pdf:

At tage hensyn til sig selv

Andre artikler om selvudvikling kan læses på ugebladet SØNDAGs hjemmeside



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk