fbpx
Derfor er det sundt at være spontan


Artikel i ugebladet SØNDAG:

Derfor er det sundt at være spontan

Længes du efter frihed til bare at være dig selv og kunne være langt mere spontan? Så er du ikke alene, for de færreste af os slår en høj latter op eller græder foran andre, af frygt for hvad de vil tænke. Vi behersker os, men for meget beherskelse er ikke sundt. Til gengæld er det sundt at vise følelser og turde være spontan. Her viser vi dig vejen.
Mange af os er opdraget med sætninger som »Hold op med at skabe dig!«, »Lad være med at synge ved bordet, når vi spiser!« eller »Gå ind på dit værelse og kom ud igen, når du kan opføre dig ordentligt!«… Vores forældre lærte os at undertrykke vores følelsesmæssige impulser til at vise spontan glæde og vrede og opøvede os i stedet i at vise selvbeherskelse.

Mange af os er således opdraget efter et ideal om, at hvis vi skal opføre os ordentligt, skal vi være selvbeherskede. Det er også nødvendigt at kunne beherske sig, for hvis vi ikke kan styre vores følelser, får vi nemlig svært ved at begå os i sociale sammenhænge. Men mange af os har lært at beherske os i en sådan grad, at det hæmmer vores livsudfoldelse, fordi vi ikke bare kan give los. Vi lærte hjemmefra, at vi var mest elskelige, når vi ikke larmede eller viste for mange følelser og kun blev accepterede, når vi var stille og medgørlige. Vi blev måske for eksempel skældt ud, når vi råbte i vrede, græd heftigt eller brød ud i kraftig latter. Som voksne har vi mere eller mindre bevidst gjort vores forældres regler om at opføre sig ordentligt og vise selvbeherskelse til vores egne leveregler. Vi bilder os ind, at andre ikke vil bryde sig om os, hvis vi mister kontrollen over vores følelser og viser os, som vi er på godt og ondt. Frygten for hvad andre vil tænke af holder os fra at være spontane.

Følelser skal udtrykkes

Når vi er spontane, handler vi umiddelbart på baggrund af følelser og fornemmelser og ikke ud fra fornuft. Mange forbinder også det at være spontan med lysten til at gøre noget andet end det, man havde planlagt, og evnen til rent faktisk at gøre noget andet end det, man plejer. Når vi har vænnet os til hele tiden at have styr på os selv og konstant tænker over, hvordan vi skal opføre os, så er der ikke plads til at gøre noget nyt eller impulsivt, og vi tillader os ikke at udtrykke spontane følelser. I stedet undertrykker vi dem, og nogle mennesker har gjort det i så mange år, at de efterhånden ikke længere kan mærke, hvad de føler. Så hvis man spørger dem om, hvad de føler, vil de svare, at det ved de ikke, men de kan fortælle dig en masse om, hvad de tænker, fordi de er »oppe i hovedet« stort set hele tiden og kun lever ud fra deres fornuft. De lytter ikke til deres krop, og så lever kroppen sit eget liv. Den begynder for eksempel at spænde op for at holde følelserne inde. Hvis vi er kede af det, men kæmper med at skjule gråden, kan det vise sig som spændinger i for eksempel kæbe- og halsmuskler. Mange oplever også spændinger i nakke, skuldre og ryg eller får problemer med maven og fordøjelsen, når de ikke vil kendes ved deres følelser. Følelserne lagres i os og bliver til en ubevidst bagage, som vi slæber rundt på. Følelserne får derfor deres eget liv og kommer til at styre os, fordi vi ikke kender os selv godt nok. Vi kommer måske til at eksplodere i pludseligt raseri og sige ting, vi bagefter fortryder bitterligt. Eller vi kommer til at græde, når vi egentlig er vrede og vil sætte en grænse. Det slider på helbredet at skulle holde facaden. I længden kan vi få psyko-somatiske symptomer, angst og depression, hvis vi bliver ved med at undertrykke vores følelser. Ved at tillade dine følelser at komme til udtryk, kan du derfor både gavne din fysiske og psykiske sundhed samt opleve mere spontanitet og glæde i hverdagen.

Sådan bliver du spontan

Hvis du ønsker at være mere spontan, er du nødt til at kende dig selv og vide, hvad du føler. Og det starter med at lære din krop at kende. Følelser og krop hænger nemlig sammen, så hvis vi ikke er bevidste om, hvad der foregår i kroppen og tør lægge mærke til vores kropssansninger, så er det svært at vide, hvad vi føler. Det handler dog ikke alene om at udtrykke sine følelser, men også om at have det godt med det, så man ikke bagefter skammer sig. Derfor er det vigtigt at arbejde med at acceptere sig selv på godt og ondt, hvis man er meget selvbehersket og bange for, at folk vil tænke dårligt om en, hvis man viser sig selv, som man er. For når vi har det godt med at være dem, vi er, uanset hvordan vi er, er det også lettere at slippe følelserne løs og for eksempel slå en høj og helhjertet latter op i et selskab uden at tænke over, hvad de andre tænker om os. Vores følelser er også vigtige, fordi de fortæller os om, hvad vi har behov for. Følelserne er vores navigationsapparat. Hvis du accepterer dig selv, vil du også behandle dig selv godt, og så vil det at være spontan betyde at gøre noget, der er gavnligt for dig. Når du accepterer dig selv, er det også lettere at acceptere andre. Vi irriterer os nemlig ofte over andre, der tør noget, vi ikke selv tør. Så når du mærker irritation over, at en anden for eksempel griner højt i biografen, så mærk efter, om det er noget, du selv har behov for. Giv dig selv frihed til at være den, du er.

Få fat i dine følelser:

Denne lille øvelse hjælper dig til at mærke dig selv og dine følelser. Lav den gerne flere gange om dagen og brug så lang tid, som du ønsker. Du også kan lave øvelsen på nogle få minutter, hvis du ikke kan afsætte mere tid. Det er op til dig. Dukker der tanker op undervejs i øvelsen, så tillad dem at være der uden at gå ind i dem. Tankerne må gerne være der.

Sådan gør du:

  1. Find et sted, hvor der er ro, og hvor du kan være i fred uden at blive forstyrret. Sæt dig behageligt til rette, og sørg for at din ryg er rank, så du kan trække vejret frit og ubesværet. Tag eventuelt et tæppe om dig, hvis du nemt fryser, når du sidder stille.
  2. Luk øjnene og træk vejret dybt ned i lungerne, så du mærker maven udvide sig. Ånd langsomt ud.
  3. Gentag denne vejrtræning langsomt tre gange.
  4. Lad herefter vejrtrækningen passe sig selv og før nu din opmærksomhed ned til dine tæer på begge fødder. Mærk tæerne indefra og læg mærke til om dine fødder er varme, kolde eller måske urolige.
  5. Før så opmærksomheden op igennem underbenene til lårene og mærk herefter begge ben på samme tid.
  6. Nu fører du opmærksomheden videre op til dine balder, dit underliv, din mave og din ryg. Herefter mærker du dine fingre på hver hånd og fører langsomt opmærksomheden videre op gennem hænderne, albueleddene og overarmene til skuldrene.
  7. Før så din opmærksomhed til din nakke og videre op ad baghovedet og frem på dit ansigt.
  8. Sid lidt og mærk hele kroppen. Er der nogen steder, der føles kolde/varme eller hvor det spænder eller slapper særligt af?
  9. Spørg så dig selv: Hvad føler jeg lige nu? Måske ved du det, måske ikke. Begge dele er okay.

 

Øg din kropsbevidsthed:

  • Øv dig i at mærke din krop. Vi oplever først og fremmest vores følelser i kroppen, så brug tid på at være i nuet og mærke din krop. Lav for eksempel ovennævnte øvelse, hvor du sidder stille og langsomt går hele kroppen igennem med din opmærksomhed. Bliv siddende efter at du har lavet øvelsen og læg mærke til, hvad din første impuls er. Hvad har du lyst til at gøre? Har du lyst til at rejse dig? Drikke lidt vand? Danse? Græde? Grine? Gør det.
  • Vær tålmodig med dig selv, for det kan tage tid at finde ud af, hvad du føler, hvis du ikke har været vant til at mærke din krop.
  • Al bevægelse er godt for at øge kropsbevidstheden. Dyrk evt. yoga eller qigong. Prøv også meditation.
  • Har du svært ved at komme i kontakt med dine følelser på egen hånd, så opsøg en psykolog eller en psykoterapeut, der kan støtte dig.

 

10 veje til mere spontanitet:

  1. Arbejd med dit selvværd, så du ikke behøver at være så bange for, hvad andre tænker om dig, men kan slippe tøjlerne mere og i højere grad være dig selv. Søg evt. terapi, hvis det er for svært på egen hånd.
  2. Hvem kender du, som er spontan på en måde, du også kunne tænke dig? Hvad kan du gøre, som de gør?
  3. Vov at gøre noget nyt. Har du en plan, så fravig den impulsivt, hvis du mærker lyst til at gøre noget andet. Måske skal du hjem efter job og gøre rent, men har mere lyst til at lægge dig i haven på en solstol. Gør det. At være spontan kan også være at gøre ingenting.
  4. Hvilke følelser bryder du dig ikke om at vise? Reflekter over det. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg alligevel viser disse følelser?
  5. Vær nysgerrig over for dig selv. Vær åben over for at du kan handle anderledes i situationer, hvor du normalt plejer at gøre det samme. Måske skal der ikke mere til for at give dig et frisk pust end at køre en anden vej til jobbet.
  6. Hvad har du brug for, når det gælder at være mere spontan? Er det at skippe dine planer og gøre noget, du har mere lyst til? Eller er det at være mere løssluppen og sjov? Mærk efter. Sæt dig for eksempel i en god stol, luk øjnene og forestil dig forskellige situationer, hvor du kunne være mere impulsiv. Mærk efter i kroppen, hvordan det føles. Kunne du gøre noget af det i virkelighedens verden?
  7. Prøv at se verden på en ny måde og tillad dig selv at bruge din humor.
  8. Hvordan vil det være for dig at fortælle dem, du holder af, at du gerne vil være mere spontan, og at de gerne må foreslå dig ting, I kan gøre sammen, uden at I behøver at planlægge først? Føles det godt, så gør det.
  9. Forbinder du spontanitet med at være handlekraftig, så overvej om du rent faktisk undlader at gøre noget, selvom du har lysten til det.
  10. Skriv dagbog om, hvad du mærker i din krop, hvad du føler, og hvad du tænker for at lære dig selv bedre at kende.

Læs artiklen som pdf:

15SDH41_sundhed_41_spontan_248060.pdf



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk