fbpx
Bliv ven med din frygt


Artikel i magasinet Q:

Bliv ven med din frygt

Får du et sug i maven af ubehag, når der skal ske nye ting, og det velkendte forandrer sig? Mange af os er bange for begyndelser og afslutninger og for forandringer. Og vi bryder os ikke om den ubehagelige følelse, der følger med, så derfor vil vi gøre alt for at slippe af med den. Læs, hvordan du slutter fred med frygten.

Maiken er blevet bedt om at holde en præsentation på jobbet. Hun vil helst slippe for det, men kan ikke, for hendes chef har insisteret. Maiken er bange for at skulle stille sig op foran hele firmaet – ikke fordi hun ikke kan sine ting, for det kan hun. Men Maiken har det ikke godt med at skulle vise sin krop frem for kollegerne og alle de andre i firmaet. Hun husker tydeligt, hvordan det var i skolen, når hun skulle op til tavlen og præsentere noget for klassen. Hun husker, hvordan de andre grinede ad hende og hviskede grimme ord om hende på grund af hendes tykkelse. Maiken har altid vejet for meget og blev drillet for det i skolen. Den erindring sidder i hende. Hun frygter, at hendes kolleger ikke vil kunne tage hende alvorligt, men kun være optagede af, hvor stor hun er. Så nu har Maiken efter flere dage præget af frygt besluttet sig for at melde sig syg på dagen for præsentationen, for hun kan ikke holde ud at være bange. Hun vil bare have frygten til at gå væk. Det er anstrengende ikke at kunne sove og at gå rundt med en underlig knugende fornemmelse i maven hele dagen, som ikke engang går væk, selvom hun spiser lidt af sin yndlingschokolade. Det plejer ellers at hjælpe, når hun har det dårligt.

 

Du er ikke alene

Der er så mange ting, vi er bange for – vi er bange for at sige vores mening, miste vores job, træffe beslutninger, være alene, blive gamle, miste økonomisk tryghed, blive syge, begå fejl, stå fast, blive snydt, miste en vi holder af…Og hvor paradoksalt det end lyder, så er vi både bange for begyndelser og for afslutninger, ligesom vi frygter forandringer og også kan være bange for at sidde fast. Vi kan frygte fiasko, og vi kan frygte succes. Mange af os oplever frygt på flere forskellige områder af vores liv, for når først vi er bange på ét område, kan det nemt brede sig som en steppebrand til andre områder af livet.

Vi kender alle sammen til frygt – det er en universel følelse, som både mennesker og dyr oplever. Det kan hjælpe at tænke på, at vi ikke er alene om at være bange for noget, men at andre mennesker også kender til frygt. Alligevel gør mange af os ligesom Maiken alt for at flygte fra frygten og det ubehag, der er forbundet med den. Det gør vi ofte ved at handle os ud af den ved for eksempel at drukne os i arbejde, aldrig være alene eller måske begynder vi at drikke lidt mere alkohol end vi plejer, at spise lidt mere end vi har godt af osv. Det kan være udmattende at være så bange for noget, at vi har tynd mave om dagen og ligger søvnløs om natten. Frygt findes i forskellige grader og går lige fra et føle et mindre ubehag til at gøre os hjælpeløse og handlingslammede. Jo mere noget betyder for os, desto mere frygt vil vi ofte opleve.

 

Lær af modige mennesker

Når vi frygter noget, beundrer vi ofte modige mennesker – mennesker som tør træffe de beslutninger, gøre de ting og foretage de forandringer i deres liv, som vi selv ønsker, men ikke tør. Mennesker som tør sige deres mening og stå fast. Mennesker som bare er sig selv uanset hvad, og som har det godt med det. Vi bilder os ind, at modige mennesker ikke kender til frygt. Og så klandrer vi os selv for at være bange, og det gør os blot endnu mere handlingslammede. Men vi glemmer, at modige mennesker også kender til frygt. De fleste modige mennesker har også været bange, før de gjorde det, som vi misunder dem. Så i stedet for at sammenligne os med de modige mennesker og bebrejde os selv, at vi mangler deres mod, kan vi i stedet sige til os selv: ”Når de kan, så kan jeg også!” På den måde kan vi bruge modige mennesker som inspiration. Som sagt kender vi alle til frygt, så det handler om, hvordan vi forholder os til vores egen frygt. Modige mennesker tør føle deres frygt og gør alligevel det, de er bange for. De stiller sig for eksempel op foran en forsamling og holder en præsentation, fuldt ud bevidste om, at de er bange, og så har de forskellige teknikker, der hjælper dem igennem foredraget, som for eksempel at trække vejret dybt flere gange, før de går i gang.

 

Forsøg at forstå dig selv

Når vi er bange, handler det ofte om frygten for det ukendte – vi ved ikke, hvad der vil ske, og det gør os utrygge og bange. Eller også har vi tidligere erfaringer, der gør, at vi i en lignende situation, genoplever ubehaget, som vi oplevede dengang. Det gælder for eksempel Maiken, der er bange for at holde en præsentation, fordi hun var blevet drillet i skolen. De sanseindtryk og følelser, der er forbundet med hendes oplevelse i skolen, er blevet indkodet og lagret som erindringer. Sådanne erindringer kan senere blive vakt til live, når der er lignende stimuli til stede, selvom man ikke altid selv kan huske, hvor de stammer fra. I Maikens tilfælde vækker det at stå alene foran en masse mennesker og skulle præstere noget hendes erindring om ubehaget ved at stå foran hele klassen, da hun gik i skole. Også selvom situationen er en helt anden, og Maiken nu er voksen. Hvis vi ikke er bevidste om, at vores frygt kan hænge sammen med noget, vi tidligere har oplevet, så kan det være svært at forstå sig selv. Så hvis du undrer dig over at opleve frygt, så spørg dig selv: Hvad kan jeg have oplevet tidligere, der minder mig om det, jeg nu frygter? Når vi forstår os selv, er det lettere at acceptere os selv, også når vi er en bange udgave af os selv.

 

Vov at mærke din frygt

Det handler om ikke at se på frygten som en fjende, men som en ven, der forsøger at fortælle dig noget. Så stop op og mærk at du er bange i stedet straks at beskæftige dig selv med at tænke en masse, tale eller handle dig væk fra frygten. Du får først sindsro, når du tør stoppe op og give dig selv et pusterum. Vær samtidig venlig og medfølende over for dig selv. Øv dig i at tale beroligende til dig selv, når du er bange. Nogle gange kan frygten dog være så lammende, at det kan være gavnligt at få støtte af en terapeut til at finde ud af, hvad frygten dybest set handler om. Der kan være mange årsager til frygt. Det kan for eksempel være blevet til en måde at være i livet på, måske fordi man kommer fra en familie, hvor ens forældre altid var bange for noget. Det er vigtigt at turde mærke frygten og erkende, at man er bange i stedet for at undertrykke følelsen, fordi følelser skal udtrykkes, for at vi har det godt både fysisk og psykisk. Det er det, jeg blandt andet støtter mine klienter i som emotionsfokuseret terapeut.

 

Gør det, du frygter

Det kan ofte være en god idé også at gøre det, du er bange for. I mange tilfælde vil det i sig selv kunne mindske og eventuelt helt fjerne frygten. Det handler om, at du giver sig selv mulighed for at få nye og mere positive erfaringer, når du opdager, at det, du var så bange for, rent faktisk ikke er så farligt. Og jo flere gange vi gør det, vi er bange for, desto mindre frygt vil vi føle. Hvis Maiken i stedet for at melde sig syg, besluttede sig for at holde sin præsentation, selvom hun var bange, ville hun kunne opleve, at hendes kolleger faktisk lyttede til hende og ikke begyndte at grine i krogene ad hendes udseende. Måske ville de endda bagefter rose hende, og chefen ville måske give hende nye og mere spændende opgaver. Det ville dog ikke nødvendigvis betyde, at Maiken næste gang, hun blev bedt om at holde en præsentation, ville slappe helt af, men hun ville være lidt mindre bange. Det er  forskelligt fra person til person, hvor mange positive oplevelser, der skal til, for at man holder op med at være bange. Hjernen er plastisk, og hver gang vi gør noget nyt, danner vores hjerne nye neurale forbindelser. Forestil dig de nye neurale forbindelser som et net af bittesmå nye stier, der, efterhånden som de betrædes igen og igen, bliver bredere og bredere, indtil de bliver motorveje. Eller sagt på en anden måde: Hjernen begynder at forstå, at det ikke længere er farligt at gøre det, vi frygter. Derfor kan en af vejene til at opleve mindre frygt netop være at gøre det, vi frygter.

Bliv ven med din frygt: 7 veje til at tage hånd frygten

  1. Flygt ikke fra din frygt, men tillad dig selv at være bange. Hjælp dig selv til at kunne rumme din følelse ved at sige højt til dig selv: ”Nu er jeg bange”, når du mærker frygten. Du kan også sige det til dine veninder eller andre, du føler dig tryg ved, og som du ved, vil støtte dig.
  2. Vi får det godt både fysisk og psykisk af at udtrykke vores følelser. Hvis det er for svært for dig at snakke med andre om, at du er bange for noget, så skriv det i en dagbog. Skriv hvad du er bange for, hvordan du kan mærke det i kroppen, og hvad du tænker. Spørg dig selv: Hvad vil min frygt fortælle mig?
  3. Lær at tale beroligende til dig selv, find gerne nogle bekræftelser du kan gentage. Find ud af, hvad du sige til dig selv, der gør dig mere rolig. Måske er det noget i retning af: ”Jeg er bange, og det er okay” eller ”Jeg er bange, og det skal nok gå”. Find selv de sætninger, der virker for dig. Skriv dem gerne ned og kig på dem flere gange i løbet af en dag, hvor du er bange.
  4. Læg mærke til, at du typisk mærker frygt, når noget er vigtigt for dig. Indstil dig på, at så længe du fortsætter med at udvikle dig som menneske, vil frygten aldrig forsvinde helt. Frygt er en del af livet.
  5. Arbejd med din evne til at kunne tackle livets udfordringer. Du vil opleve frygt i færre situationer, når du opøver din tillid til dig selv og dine evner. Når du tror på, at hvad der end måtte ske, kan du klare det, så virker livet ikke så skræmmende.
  6. Har du svært ved at rumme din frygt, så opsøg en psykoterapeut eller en psykolog, der kan støtte dig i at kunne rumme frygten og arbejde med den.
  7. Vær tålmodig og mild over for dig selv. Alle mennesker kender til frygt, så du er ikke alene.

Læs artiklen som pdf:

Om at blive ven med din frygt



Tilbage

Vil du have min gratis e-bog?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag e-bogen 10 gode råd til din dagbog

Husk at tjekke din spambakke, hvis ikke du får en bekræftelsesmail med det samme
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk