Artikler

Her kan du læse artikler, som jeg skrevet, eller hvor jeg er blevet interviewet:

Artikel i magasinet Liv & Sjæl april-maj 2016:

Bliv klogere på dine følelser – for de er vigtige!

De fleste af os søger terapi, fordi vi oplever følelsesmæssig smerte eller er følelsesforvirrede. Det skyldes blandt andet, at vi ikke er fortrolige med vores egne følelser. Vi har derfor også svært ved at håndtere følelserne og navigere ud fra dem. Men det er vigtigt at lytte til sine følelser, for de rummer vigtig information. Her får du indblik i følelserne og deres funktion.

Hvad føler du dybest set lige nu? At kunne svare på dette spørgsmål forudsætter, at du er i stand til at mærke dine kropsfornemmelser her og nu, at du kan lytte til dine følelser og acceptere dem. Vores følelser – eller emotioner, som de også kaldes – giver os værdifulde informationer, som vi kan bruge til vores eget bedste. Men mange af os er ikke bevidste om, at vi igennem livet har lært at beskytte os mod at opleve følelser, som vi ikke bryder os om, ikke kan håndtere, eller som vi ikke vil vise andre. Så vi kender simpelthen ikke os selv godt nok, til at vi ved, hvad vi dybest set føler. Og det kan få alvorlige konsekvenser, for vores følelser er vigtige komponenter i den måde, vi fungerer på. Helt siden tidernes morgen har vores følelser sørget for, at vi responderede på forhold, der var vigtige for vores overlevelse og reproduktion. Frygt fik os for eksempel til at flygte, når vi stod over for et rovdyr.

Man kan sammenligne vores følelser med advarselslamperne på en bils instrumentbræt – de sender ikke altid signaler om, at noget er galt, men om at noget kan være galt, så du bør give det opmærksomhed. Ignorerer du de signaler, bilen sender dig, kan motoren måske ende med at brænde sammen. Hvis du tænker på følelserne på samme måde som varselslamperne i en bil, så betyder det, at du skal være opmærksom på dine følelser, fordi de vil fortælle dig noget. Følelserne informerer os nemlig ikke kun om, hvordan vi har det, men også om hvad vi har behov for. Uanset om vi er klar over, hvorfor vi oplever en bestemt følelse eller ej, aktiveres den for at fortælle os om et behov. Men hvis du ikke er opmærksom på dine følelser, så ved du heller ikke, hvad du har behov for. Og så kan det være svært at tackle livets krav og udfordringer og få det bedste ud af livet. At være fortrolig med sine følelser er dog ikke det samme, som at vi bare skal udtrykke enhver følelse mest muligt. Det betyder snarere, at vi skal acceptere vores følelser og aflæse de behov, der ligger i dem, så vi kan handle til vores eget bedste.

Primære og sekundære følelser

Inden for psykologien taler man blandt andet om primære og sekundære følelser. En primær følelse er den umiddelbare følelse, som aktiveres i en konkret situation –  altså den følelse, der kommer først, og som passer til den situation, der udløste den. Formålet med den primære følelse er at hjælpe os med at handle på en måde, der er gavnlig for os. Hvis vi for eksempel oplever, at nogen truer med at skade vores børn, så vil vrede hjælpe os til at beskytte dem. Men i andre tilfælde viser vi ikke vores primære følelse og har derfor svært ved at handle hensigtsmæssigt, fordi vi ikke bruger den information, som følelsen giver os. Forestil dig, at du har mistet dit job, fordi firmaet må lukke. Du er ked af det, men det viser du ikke. I stedet brokker du dig igennem lang tid til alle, du møder, fordi du ikke bryder dig om at mærke, at du er ked af det. Vreden er her en sekundær følelse, der ikke direkte har noget at gøre med dit tab. Den er en reaktion på den første følelse og hindrer sorgen i at komme til udtryk. Hvis vi ikke tillader os at sørge over det, vi har mistet, kan det komme til at fylde og i nogle tilfælde udvikle sig til meningsløshed og depression.

Når vi giver udtryk for en sekundær følelse i stedet for det, vi umiddelbart føler, kan det desuden opleves meget forvirrende eller frustrerende. Det kan for eksempel være dybt frustrerende, hvis du er vred på et andet menneske, men i stedet begynder at græde og derfor bliver misforstået. Når vi viser sorg ved at græde, opfatter andre det nemlig, som at vi har behov for trøst og nærhed, hvor den primære underliggende vrede i virkeligheden fortæller os, at vi har behov for afstand og grænser i den aktuelle situation. Og så får vi ikke det, som vi har behov for, fordi vi sender forkerte signaler.

At bruge følelser til at opnå noget

Ofte kommer sekundære følelser til at fylde så meget, fordi vi har svært ved at acceptere vores følelser og derfor ubevidst fortrænger dem. Der er flere årsager til, at vi ikke kun giver udtryk for vores primære følelser, der passer til situationen. Det kan eksempelvis være svært i sociale sammenhænge, hvor vi kan være nødt til at justere vores behov efter omverdenens krav, eller hvor der ikke er plads eller tid til, at vi kan give udtryk for det, vi føler nu og her. Det kan for eksempel opleves som flovt at give sig til at græde i et selskab, hvor en kommer med en sårende bemærkning. Så har man det bedre med at lade, som om man er glad og grine.

Den måde vi viser vores følelser på hænger sammen med vores personlighed, og hvordan vi har lært at forholde os til følelser gennem livet. Vores erfaringer har derfor stor betydning. Har vi for eksempel som børn lært, at vi ikke blev accepteret, når vi viste vrede, kan vi også have svært ved det som voksne og for eksempel vise tristhed i stedet. Vi kan også have lært at bruge vores følelser til at opnå noget. Hvis vi for eksempel som børn har erfaret, at vores forældre viste os overdreven opmærksomhed, når vi græd, kan vi have lært os at bruge gråden til at opnå det, vi ønsker. Derfor græder vi for eksempel i telefonen, når vores partner ikke vil hente os midt om natten fra en firmafest, for at få ham til at hente os. At bruge følelser som et instrument til at fremkalde en bestemt respons, behøver dog ikke at handle om, at vi manipulerer bevidst med vores omgivelser, for ofte er det så indgroet hos os, at vi ikke er bevidste om, at vi gør det.

Vov at turde mærke alle dine følelser

Hvis vi skal bruge den information, der ligger i vores følelser, til vores eget bedste, er vi nødt til at lytte til os selv. Første skridt er derfor at blive bevidst om, hvad vi føler. Og det kan kræve lidt øvelse, hvis ikke du er vant til det. Da følelser og krop er tæt forbundne, kan det være hjælpsom at sætte sig ned et uforstyrret sted flere gange om dagen og give kroppen opmærksomhed. Læg mærke til, hvordan du har det i kroppen. Spørg også dig selv, hvad du føler lige nu. Måske får du ikke et svar, men vær tålmodig og bliv ved med at have fokus på din krop flere gange hver dag. At turde mærke dine kropsfornemmelser baner nemlig vejen for at finde ud af, hvad du dybest set føler. Uanset om du har svært ved at mærke dine følelser, lytte til dem eller acceptere dem, kan det være hjælpsomt med terapi. Emotions-Fokuseret Terapi tager udgangspunkt i at hjælpe dig med at blive mere bevidst om din måde at forvalte følelser på og støtter dig i at blive mere fortrolig med alle dine følelser, så du bedre kan håndtere livet og udleve dit potentiale. Hvis du selv vil arbejde med at finde ind til din primære følelse, så kan du undersøge, om den følelse, du har udtrykt nu, også handler om situationen lige nu, eller om den handler om noget helt andet. Dukker følelsen op, fordi du nu står i en situation, der minder om en tidligere situation og automatisk udløser samme følelse? Det kræver, at vi giver os tid til at mærke efter. Det kræver også, at vi er indstillet på at øve os i at acceptere alle vores følelser, hvor svært det end måtte være.

Find ind til din primære følelse

Der kan være mange grunde til, at vi ikke viser den første følelse, der dukker op i en given situation. Hvilke følelser, vi viser, hænger ikke kun sammen den kontekst, vi befinder os i, men især med vores tidligere erfaringer med følelser. Her er blot nogle få eksempler på, hvilke følelser der kan dække over hinanden:

  • Vrede kan dække over frygt

Hvis du skælder din lille søn ud, fordi han løber over en befærdet vej efter sin bold, kan vreden dække over en frygt for, at han skulle blive kørt ned, så du ville miste ham. Du vil ikke vise ham din frygt, men skælder i stedet ud.

  • Vrede kan dække over tristhed

At miste sit job kan være meget smertefyldt, men hvis du for eksempel er mand og har lært, at det at vise tristhed er umaskulint, fordi det er det samme som at være svag, så giver du dig hellere til at fortælle din partner om alle fejlene ved arbejdspladsen i et vredt tonefald.

  • Tristhed kan dække over vrede

Giver du dig til at græde, selvom du har lyst til at skælde ud, når din kollega opfører sig dårligt over for dig? Måske har du som barn lært, at du ikke er elskelig, når du viser din vrede. Mange kvinder er opdraget med, at det ikke er klædeligt, når piger udtrykker vrede.

  • Glæde kan dække over tristhed

Ler du med, når andre overskrider dine grænser og gør sig muntre på din bekostning? Måske har du tidligere oplevet, at andre drillede dig endnu mere, når du viste, at deres opførsel gjorde dig ked af det.

Om Emotions-Fokuseret Terapi:

Emotions-Fokuseret Terapi (kaldes også EFT) fokuserer på at hjælpe mennesker med at blive bevidste om deres følelser, regulere dem og give udtryk for dem. I terapien reflekterer man over sine følelser og støttes i at acceptere dem samt bruge den information, der ligger i følelserne til at kunne handle mest muligt hensigtsmæssigt. Veldokumenterede forskningsresultater viser, at Emotions-Fokuseret Terapi er effektivt ved en lang række lidelser, blandt andet depression. I USA og Canada er der tusindvis af emotions fokuserede terapeuter, mens der er flere hundrede i Europa. I Danmark er Emotions-Fokuseret Terapi endnu ikke så udbredt.

5 smertefulde grundfølelser:

De fleste mennesker går i terapi, fordi de oplever følelsesmæssig smerte. I det følgende nævnes 5  grundfølelser, som vi typisk oplever ved følelsesmæssig smerte.

  1. Tristhed/Sorg

Sorg opstår som reaktion på et tab, eller når vi er ved at miste noget af betydning for os. Vi oplever sorg, når vi mister en vi holder af, et forhold til et andet menneske ændrer sig, når vi mister håb, drømme osv. For at komme videre har vi behov for at bearbejde tabet eller sørge. Måske er det hjælpsomt at få korrigeret vores forventninger, give slip eller finde en erstatning.

Tegn på sorg: Træthed, tomhed, klump i halsen, gråd, sug i maven, mangel på energi, indadvendthed.

  1. Vrede

Vi føler vrede, når vigtige værdier er truet. Det kan for eksempel være, når vi hindres i at forfølge vores behov, vores personlige grænser overskrides, vi mister magt, anseelse eller værdighed.

Tegn på vrede: Frustration, irritation, had. Knyttede næver, sammenbidte kæber, at ville slå, sparke eller kaste med noget.

  1. Frygt

Frygtens funktion er at beskytte os mod fare. Derfor bliver vi bange, når vi oplever fare eller forudser fare.

Tegn på frygt: Bange, nervøs, på vagt, panik, skræmt, urolig, anspændt, svedige hænder, tør mund, spænding i maven, hjertebanken, gåsehud, anspændte muskler, sitrende fornemmelse.

  1. Skam

Skam skal sikre, at vi ikke bliver udstødt af sociale sammenhænge, fordi skam hænger sammen med, at vi har forbrudt os imod samfundets, gruppens eller egne værdier. Vi føler typisk skam, når vi gør noget, som vi ved, at andre synes er dumt eller forkert. Når vi ikke gør tingene så godt, som vi tror, andre forventer, eller når vi bliver til grin, kritiseret eller skældt ud.

Tegn på skam: Vi får lyst til at krybe i et musehul, føler os værdiløse, afvist, vi sænker hovedet, bøjer overkroppen forover, får lyst til at undskylde, undgår øjenkontakt, rødmer.

  1. Skyld

Vi får skyldfølelse, når vi føler os som årsag til andres lidelse eller ulykke. Behovet i skyld er at genoprette skaden, at blive tilgivet og få genoprettet tilliden til den, man føler, at man har skadet.

Tegn på skyld: En oplevelse af at stå i gæld til et andet menneske, at man har gjort noget der skader den anden, andre fortjener mere end man selv gør.

Læs artiklen som pdf

bliv klogere på dine følelser

Se Liv & Sjæl – magasinet for bevidst livskvalitet her: http://www.livogsjael.com/

Artikel i magasinet Q februar 2016:

Bliv ven med din frygt

Får du et sug i maven af ubehag, når der skal ske nye ting, og det velkendte forandrer sig? Mange af os er bange for begyndelser og afslutninger og for forandringer. Og vi bryder os ikke om den ubehagelige følelse, der følger med, så derfor vil vi gøre alt for at slippe af med den. Læs, hvordan du slutter fred med frygten.

Maiken er blevet bedt om at holde en præsentation på jobbet. Hun vil helst slippe for det, men kan ikke, for hendes chef har insisteret. Maiken er bange for at skulle stille sig op foran hele firmaet – ikke fordi hun ikke kan sine ting, for det kan hun. Men Maiken har det ikke godt med at skulle vise sin krop frem for kollegerne og alle de andre i firmaet. Hun husker tydeligt, hvordan det var i skolen, når hun skulle op til tavlen og præsentere noget for klassen. Hun husker, hvordan de andre grinede ad hende og hviskede grimme ord om hende på grund af hendes tykkelse. Maiken har altid vejet for meget og blev drillet for det i skolen. Den erindring sidder i hende. Hun frygter, at hendes kolleger ikke vil kunne tage hende alvorligt, men kun være optagede af, hvor stor hun er. Så nu har Maiken efter flere dage præget af frygt besluttet sig for at melde sig syg på dagen for præsentationen, for hun kan ikke holde ud at være bange. Hun vil bare have frygten til at gå væk. Det er anstrengende ikke at kunne sove og at gå rundt med en underlig knugende fornemmelse i maven hele dagen, som ikke engang går væk, selvom hun spiser lidt af sin yndlingschokolade. Det plejer ellers at hjælpe, når hun har det dårligt.

Du er ikke alene

Der er så mange ting, vi er bange for – vi er bange for at sige vores mening, miste vores job, træffe beslutninger, være alene, blive gamle, miste økonomisk tryghed, blive syge, begå fejl, stå fast, blive snydt, miste en vi holder af…Og hvor paradoksalt det end lyder, så er vi både bange for begyndelser og for afslutninger, ligesom vi frygter forandringer og også kan være bange for at sidde fast. Vi kan frygte fiasko, og vi kan frygte succes. Mange af os oplever frygt på flere forskellige områder af vores liv, for når først vi er bange på ét område, kan det nemt brede sig som en steppebrand til andre områder af livet.

Vi kender alle sammen til frygt – det er en universel følelse, som både mennesker og dyr oplever. Det kan hjælpe at tænke på, at vi ikke er alene om at være bange for noget, men at andre mennesker også kender til frygt. Alligevel gør mange af os ligesom Maiken alt for at flygte fra frygten og det ubehag, der er forbundet med den. Det gør vi ofte ved at handle os ud af den ved for eksempel at drukne os i arbejde, aldrig være alene eller måske begynder vi at drikke lidt mere alkohol end vi plejer, at spise lidt mere end vi har godt af osv. Det kan være udmattende at være så bange for noget, at vi har tynd mave om dagen og ligger søvnløs om natten. Frygt findes i forskellige grader og går lige fra et føle et mindre ubehag til at gøre os hjælpeløse og handlingslammede. Jo mere noget betyder for os, desto mere frygt vil vi ofte opleve.

Lær af modige mennesker

Når vi frygter noget, beundrer vi ofte modige mennesker – mennesker som tør træffe de beslutninger, gøre de ting og foretage de forandringer i deres liv, som vi selv ønsker, men ikke tør. Mennesker som tør sige deres mening og stå fast. Mennesker som bare er sig selv uanset hvad, og som har det godt med det. Vi bilder os ind, at modige mennesker ikke kender til frygt. Og så klandrer vi os selv for at være bange, og det gør os blot endnu mere handlingslammede. Men vi glemmer, at modige mennesker også kender til frygt. De fleste modige mennesker har også været bange, før de gjorde det, som vi misunder dem. Så i stedet for at sammenligne os med de modige mennesker og bebrejde os selv, at vi mangler deres mod, kan vi i stedet sige til os selv: ”Når de kan, så kan jeg også!” På den måde kan vi bruge modige mennesker som inspiration. Som sagt kender vi alle til frygt, så det handler om, hvordan vi forholder os til vores egen frygt. Modige mennesker tør føle deres frygt og gør alligevel det, de er bange for. De stiller sig for eksempel op foran en forsamling og holder en præsentation, fuldt ud bevidste om, at de er bange, og så har de forskellige teknikker, der hjælper dem igennem foredraget, som for eksempel at trække vejret dybt flere gange, før de går i gang.

Forsøg at forstå dig selv

Når vi er bange, handler det ofte om frygten for det ukendte – vi ved ikke, hvad der vil ske, og det gør os utrygge og bange. Eller også har vi tidligere erfaringer, der gør, at vi i en lignende situation, genoplever ubehaget, som vi oplevede dengang. Det gælder for eksempel Maiken, der er bange for at holde en præsentation, fordi hun var blevet drillet i skolen. De sanseindtryk og følelser, der er forbundet med hendes oplevelse i skolen, er blevet indkodet og lagret som erindringer. Sådanne erindringer kan senere blive vakt til live, når der er lignende stimuli til stede, selvom man ikke altid selv kan huske, hvor de stammer fra. I Maikens tilfælde vækker det at stå alene foran en masse mennesker og skulle præstere noget hendes erindring om ubehaget ved at stå foran hele klassen, da hun gik i skole. Også selvom situationen er en helt anden, og Maiken nu er voksen. Hvis vi ikke er bevidste om, at vores frygt kan hænge sammen med noget, vi tidligere har oplevet, så kan det være svært at forstå sig selv. Så hvis du undrer dig over at opleve frygt, så spørg dig selv: Hvad kan jeg have oplevet tidligere, der minder mig om det, jeg nu frygter? Når vi forstår os selv, er det lettere at acceptere os selv, også når vi er en bange udgave af os selv.

 Vov at mærke din frygt

Det handler om ikke at se på frygten som en fjende, men som en ven, der forsøger at fortælle dig noget. Så stop op og mærk at du er bange i stedet straks at beskæftige dig selv med at tænke en masse, tale eller handle dig væk fra frygten. Du får først sindsro, når du tør stoppe op og give dig selv et pusterum. Vær samtidig venlig og medfølende over for dig selv. Øv dig i at tale beroligende til dig selv, når du er bange. Nogle gange kan frygten dog være så lammende, at det kan være gavnligt at få støtte af en terapeut til at finde ud af, hvad frygten dybest set handler om. Der kan være mange årsager til frygt. Det kan for eksempel være blevet til en måde at være i livet på, måske fordi man kommer fra en familie, hvor ens forældre altid var bange for noget. Det er vigtigt at turde mærke frygten og erkende, at man er bange i stedet for at undertrykke følelsen, fordi følelser skal udtrykkes, for at vi har det godt både fysisk og psykisk. Det er det, jeg blandt andet støtter mine klienter i som emotionsfokuseret terapeut.

Gør det, du frygter

Det kan ofte være en god idé også at gøre det, du er bange for. I mange tilfælde vil det i sig selv kunne mindske og eventuelt helt fjerne frygten. Det handler om, at du giver sig selv mulighed for at få nye og mere positive erfaringer, når du opdager, at det, du var så bange for, rent faktisk ikke er så farligt. Og jo flere gange vi gør det, vi er bange for, desto mindre frygt vil vi føle. Hvis Maiken i stedet for at melde sig syg, besluttede sig for at holde sin præsentation, selvom hun var bange, ville hun kunne opleve, at hendes kolleger faktisk lyttede til hende og ikke begyndte at grine i krogene ad hendes udseende. Måske ville de endda bagefter rose hende, og chefen ville måske give hende nye og mere spændende opgaver. Det ville dog ikke nødvendigvis betyde, at Maiken næste gang, hun blev bedt om at holde en præsentation, ville slappe helt af, men hun ville være lidt mindre bange. Det er  forskelligt fra person til person, hvor mange positive oplevelser, der skal til, for at man holder op med at være bange. Hjernen er plastisk, og hver gang vi gør noget nyt, danner vores hjerne nye neurale forbindelser. Forestil dig de nye neurale forbindelser som et net af bittesmå nye stier, der, efterhånden som de betrædes igen og igen, bliver bredere og bredere, indtil de bliver motorveje. Eller sagt på en anden måde: Hjernen begynder at forstå, at det ikke længere er farligt at gøre det, vi frygter. Derfor kan en af vejene til at opleve mindre frygt netop være at gøre det, vi frygter.

Tag hånd om din frygt:

  • Flygt ikke fra din frygt, men tillad dig selv at være bange. Hjælp dig selv til at kunne rumme din følelse ved at sige højt til dig selv: ”Nu er jeg bange”, når du mærker frygten. Du kan også sige det til dine veninder eller andre, du føler dig tryg ved, og som du ved, vil støtte dig.
  • Vi får det godt både fysisk og psykisk af at udtrykke vores følelser. Hvis det er for svært for dig at snakke med andre om, at du er bange for noget, så skriv det i en dagbog. Skriv hvad du er bange for, hvordan du kan mærke det i kroppen, og hvad du tænker. Spørg dig selv: Hvad vil min frygt fortælle mig?
  • Lær at tale beroligende til dig selv, find gerne nogle bekræftelser du kan gentage. Find ud af, hvad du sige til dig selv, der gør dig mere rolig. Måske er det noget i retning af: ”Jeg er bange, og det er okay” eller ”Jeg er bange, og det skal nok gå”. Find selv de sætninger, der virker for dig. Skriv dem gerne ned og kig på dem flere gange i løbet af en dag, hvor du er bange.
  • Læg mærke til, at du typisk mærker frygt, når noget er vigtigt for dig. Indstil dig på, at så længe du fortsætter med at udvikle dig som menneske, vil frygten aldrig forsvinde helt. Frygt er en del af livet.
  • Arbejd med din evne til at kunne tackle livets udfordringer. Du vil opleve frygt i færre situationer, når du opøver din tillid til dig selv og dine evner. Når du tror på, at hvad der end måtte ske, kan du klare det, så virker livet ikke så skræmmende.
  • Har du svært ved at rumme din frygt, så opsøg en psykoterapeut eller en psykolog, der kan støtte dig i at kunne rumme frygten og arbejde med den.
  • Vær tålmodig og mild over for dig selv. Alle mennesker kender til frygt, så du er ikke alene.

Læs artiklen som pdf:

Bliv ven med din frygt

Artikel i SØNDAG oktober 2015:

Derfor er det sundt at være spontan

Længes du efter frihed til bare at være dig selv og kunne være langt mere spontan? Så er du ikke alene, for de færreste af os slår en høj latter op eller græder foran andre, af frygt for hvad de vil tænke. Vi behersker os, men for meget beherskelse er ikke sundt. Til gengæld er det sundt at vise følelser og turde være spontan. Her viser vi dig vejen.
Mange af os er opdraget med sætninger som »Hold op med at skabe dig!«, »Lad være med at synge ved bordet, når vi spiser!« eller »Gå ind på dit værelse og kom ud igen, når du kan opføre dig ordentligt!«… Vores forældre lærte os at undertrykke vores følelsesmæssige impulser til at vise spontan glæde og vrede og opøvede os i stedet i at vise selvbeherskelse.

Mange af os er således opdraget efter et ideal om, at hvis vi skal opføre os ordentligt, skal vi være selvbeherskede. Det er også nødvendigt at kunne beherske sig, for hvis vi ikke kan styre vores følelser, får vi nemlig svært ved at begå os i sociale sammenhænge. Men mange af os har lært at beherske os i en sådan grad, at det hæmmer vores livsudfoldelse, fordi vi ikke bare kan give los. Vi lærte hjemmefra, at vi var mest elskelige, når vi ikke larmede eller viste for mange følelser og kun blev accepterede, når vi var stille og medgørlige. Vi blev måske for eksempel skældt ud, når vi råbte i vrede, græd heftigt eller brød ud i kraftig latter. Som voksne har vi mere eller mindre bevidst gjort vores forældres regler om at opføre sig ordentligt og vise selvbeherskelse til vores egne leveregler. Vi bilder os ind, at andre ikke vil bryde sig om os, hvis vi mister kontrollen over vores følelser og viser os, som vi er på godt og ondt. Frygten for hvad andre vil tænke af holder os fra at være spontane.

Følelser skal udtrykkes

Når vi er spontane, handler vi umiddelbart på baggrund af følelser og fornemmelser og ikke ud fra fornuft. Mange forbinder også det at være spontan med lysten til at gøre noget andet end det, man havde planlagt, og evnen til rent faktisk at gøre noget andet end det, man plejer. Når vi har vænnet os til hele tiden at have styr på os selv og konstant tænker over, hvordan vi skal opføre os, så er der ikke plads til at gøre noget nyt eller impulsivt, og vi tillader os ikke at udtrykke spontane følelser. I stedet undertrykker vi dem, og nogle mennesker har gjort det i så mange år, at de efterhånden ikke længere kan mærke, hvad de føler. Så hvis man spørger dem om, hvad de føler, vil de svare, at det ved de ikke, men de kan fortælle dig en masse om, hvad de tænker, fordi de er »oppe i hovedet« stort set hele tiden og kun lever ud fra deres fornuft. De lytter ikke til deres krop, og så lever kroppen sit eget liv. Den begynder for eksempel at spænde op for at holde følelserne inde. Hvis vi er kede af det, men kæmper med at skjule gråden, kan det vise sig som spændinger i for eksempel kæbe- og halsmuskler. Mange oplever også spændinger i nakke, skuldre og ryg eller får problemer med maven og fordøjelsen, når de ikke vil kendes ved deres følelser. Følelserne lagres i os og bliver til en ubevidst bagage, som vi slæber rundt på. Følelserne får derfor deres eget liv og kommer til at styre os, fordi vi ikke kender os selv godt nok. Vi kommer måske til at eksplodere i pludseligt raseri og sige ting, vi bagefter fortryder bitterligt. Eller vi kommer til at græde, når vi egentlig er vrede og vil sætte en grænse. Det slider på helbredet at skulle holde facaden. I længden kan vi få psyko-somatiske symptomer, angst og depression, hvis vi bliver ved med at undertrykke vores følelser. Ved at tillade dine følelser at komme til udtryk, kan du derfor både gavne din fysiske og psykiske sundhed samt opleve mere spontanitet og glæde i hverdagen.

Sådan bliver du spontan

Hvis du ønsker at være mere spontan, er du nødt til at kende dig selv og vide, hvad du føler. Og det starter med at lære din krop at kende. Følelser og krop hænger nemlig sammen, så hvis vi ikke er bevidste om, hvad der foregår i kroppen og tør lægge mærke til vores kropssansninger, så er det svært at vide, hvad vi føler. Det handler dog ikke alene om at udtrykke sine følelser, men også om at have det godt med det, så man ikke bagefter skammer sig. Derfor er det vigtigt at arbejde med at acceptere sig selv på godt og ondt, hvis man er meget selvbehersket og bange for, at folk vil tænke dårligt om en, hvis man viser sig selv, som man er. For når vi har det godt med at være dem, vi er, uanset hvordan vi er, er det også lettere at slippe følelserne løs og for eksempel slå en høj og helhjertet latter op i et selskab uden at tænke over, hvad de andre tænker om os. Vores følelser er også vigtige, fordi de fortæller os om, hvad vi har behov for. Følelserne er vores navigationsapparat. Hvis du accepterer dig selv, vil du også behandle dig selv godt, og så vil det at være spontan betyde at gøre noget, der er gavnligt for dig. Når du accepterer dig selv, er det også lettere at acceptere andre. Vi irriterer os nemlig ofte over andre, der tør noget, vi ikke selv tør. Så når du mærker irritation over, at en anden for eksempel griner højt i biografen, så mærk efter, om det er noget, du selv har behov for. Giv dig selv frihed til at være den, du er.

Få fat i dine følelser:
Denne lille øvelse hjælper dig til at mærke dig selv og dine følelser. Lav den gerne flere gange om dagen og brug så lang tid, som du ønsker. Du også kan lave øvelsen på nogle få minutter, hvis du ikke kan afsætte mere tid. Det er op til dig. Dukker der tanker op undervejs i øvelsen, så tillad dem at være der uden at gå ind i dem. Tankerne må gerne være der.

Sådan gør du:

  1. Find et sted, hvor der er ro, og hvor du kan være i fred uden at blive forstyrret. Sæt dig behageligt til rette, og sørg for at din ryg er rank, så du kan trække vejret frit og ubesværet. Tag eventuelt et tæppe om dig, hvis du nemt fryser, når du sidder stille.
  2. Luk øjnene og træk vejret dybt ned i lungerne, så du mærker maven udvide sig. Ånd langsomt ud.
  3. Gentag denne vejrtræning langsomt tre gange.
  4. Lad herefter vejrtrækningen passe sig selv og før nu din opmærksomhed ned til dine tæer på begge fødder. Mærk tæerne indefra og læg mærke til om dine fødder er varme, kolde eller måske urolige.
  5. Før så opmærksomheden op igennem underbenene til lårene og mærk herefter begge ben på samme tid.
  6. Nu fører du opmærksomheden videre op til dine balder, dit underliv, din mave og din ryg. Herefter mærker du dine fingre på hver hånd og fører langsomt opmærksomheden videre op gennem hænderne, albueleddene og overarmene til skuldrene.
  7. Før så din opmærksomhed til din nakke og videre op ad baghovedet og frem på dit ansigt.
  8. Sid lidt og mærk hele kroppen. Er der nogen steder, der føles kolde/varme eller hvor det spænder eller slapper særligt af?
  9. Spørg så dig selv: Hvad føler jeg lige nu? Måske ved du det, måske ikke. Begge dele er okay.

 

Øg din kropsbevidsthed:

  • Øv dig i at mærke din krop. Vi oplever først og fremmest vores følelser i kroppen, så brug tid på at være i nuet og mærke din krop. Lav for eksempel ovennævnte øvelse, hvor du sidder stille og langsomt går hele kroppen igennem med din opmærksomhed. Bliv siddende efter at du har lavet øvelsen og læg mærke til, hvad din første impuls er. Hvad har du lyst til at gøre? Har du lyst til at rejse dig? Drikke lidt vand? Danse? Græde? Grine? Gør det.
  • Vær tålmodig med dig selv, for det kan tage tid at finde ud af, hvad du føler, hvis du ikke har været vant til at mærke din krop.
  • Al bevægelse er godt for at øge kropsbevidstheden. Dyrk evt. yoga eller qigong. Prøv også meditation.
  • Har du svært ved at komme i kontakt med dine følelser på egen hånd, så opsøg en psykolog eller en psykoterapeut, der kan støtte dig.

 

10 veje til mere spontanitet:

  1. Arbejd med dit selvværd, så du ikke behøver at være så bange for, hvad andre tænker om dig, men kan slippe tøjlerne mere og i højere grad være dig selv. Søg evt. terapi, hvis det er for svært på egen hånd.
  2. Hvem kender du, som er spontan på en måde, du også kunne tænke dig? Hvad kan du gøre, som de gør?
  3. Vov at gøre noget nyt. Har du en plan, så fravig den impulsivt, hvis du mærker lyst til at gøre noget andet. Måske skal du hjem efter job og gøre rent, men har mere lyst til at lægge dig i haven på en solstol. Gør det. At være spontan kan også være at gøre ingenting.
  4. Hvilke følelser bryder du dig ikke om at vise? Reflekter over det. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg alligevel viser disse følelser?
  5. Vær nysgerrig over for dig selv. Vær åben over for at du kan handle anderledes i situationer, hvor du normalt plejer at gøre det samme. Måske skal der ikke mere til for at give dig et frisk pust end at køre en anden vej til jobbet.
  6. Hvad har du brug for, når det gælder at være mere spontan? Er det at skippe dine planer og gøre noget, du har mere lyst til? Eller er det at være mere løssluppen og sjov? Mærk efter. Sæt dig for eksempel i en god stol, luk øjnene og forestil dig forskellige situationer, hvor du kunne være mere impulsiv. Mærk efter i kroppen, hvordan det føles. Kunne du gøre noget af det i virkelighedens verden?
  7. Prøv at se verden på en ny måde og tillad dig selv at bruge din humor.
  8. Hvordan vil det være for dig at fortælle dem, du holder af, at du gerne vil være mere spontan, og at de gerne må foreslå dig ting, I kan gøre sammen, uden at I behøver at planlægge først? Føles det godt, så gør det.
  9. Forbinder du spontanitet med at være handlekraftig, så overvej om du rent faktisk undlader at gøre noget, selvom du har lysten til det.
  10. Skriv dagbog om, hvad du mærker i din krop, hvad du føler, og hvad du tænker for at lære dig selv bedre at kende.

Læs artiklen som pdf:

15SDH41_sundhed_41_spontan_248060.pdf

Artikel i SØNDAG februar 2016:

Lær at tage hensyn til dig selv

Har du svært ved at sige nej, når andre beder dig om noget? For mange af os kvinder kommer hensynet til alle andre før os selv. Vi gør, hvad vi kan for at leve op til andres forventninger. Men behøver vi virkelig at prioritere alle andres behov før vores egne? Her får du psykoterapeut Annette Aggerbecks bud på, hvordan du bliver bedre til at passe på dig selv.

Kender du det? At være så optaget af, at alle andre skal have det godt, at man næsten helt glemmer sig selv. Sådan har – lad os kalde hende Hanne – det. Det er blevet en vane for hende at lade sig styre af hensynet til andre. Men her på det sidste er hun begyndt at være træt af altid at skulle stå til rådighed, og hun føler sig efterhånden taget for givet. Og det gør hende vred, fordi hun føler sig dårligt behandlet, og hun oplever det som uretfærdigt at skulle gøre så meget for andre, når de gør så lidt for hende.

Samtidig gør det hende også ked af det. Hun føler sig trådt på og oplever sig mindre værd i andres øjne. Hanne ønsker sig mere tid til sig selv, men hun kan ikke rigtig se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Hendes mand har nemlig et krævende job, så det er svært for ham at hjælpe til derhjemme. Og Hanne er jo også mere fleksibel, for hendes arbejde fylder ikke så meget som hans, selvom hun har fuldtidsjob. Når hendes voksne børn ringer og beder hende hente børnebørnene i daginstitutionen eller passe dem ved sygdom, træder hun straks til.

Så selv om Hanne ofte må lave om på sine planer og for eksempel droppe den planlagte motionstur, kan hun ikke helt se, hvad hun kan gøre ved det. Hanne er meget træt for tiden og falder ofte i søvn foran tv om aftenen, fordi der er lidt for meget at se til.

Når Hanne mødes med sin bogklub hver anden måned, er det stort set altid Hanne, der kommer med kage, fordi veninderne synes, at Hanne bager sådan nogle lækre kager. Og sådan er der så mange hensyn at tage…

Kunne noget af denne beskrivelse også passe på dig? Er du ved at være træt af at lade hensynet til alle andre komme før dine egne behov? Så er det på tide at stoppe op og gøre noget ved det, så du ikke ender i stress eller en depression. Men allerførst er det vigtigt at forstå, hvorfor du får brugt al din energi på andre, for ellers kan det være svært at ændre.

Barndommens erfaringer

Især kvinder tilsidesætter deres egne behov af hensyn til andre. En forklaring kan findes i vores opvækst. Til trods for at mange kvinder i dag er opdraget anderledes end tidligere, er der fortsat mange af os, der hjemmefra har lært, at vi skal være søde, medgørlige og flittige. Mange kvinder er således opdraget til at besidde de traditionelle kvindelige dyder, som består i at være omsorgsfuld og selvopofrende. Samtidig har kvinder helt siden urtiden været gode til at fornemme andres følelser og drage omsorg som en del af at sikre artens overlevelse.

Det betyder dog ikke, at vi ikke evner at drage omsorg for os selv, for det er en medfødt evne hos os alle uanset køn. Vi er nemlig født med evnen til at give udtryk for vores behov for at få dem opfyldt – som spæde græder vi for eksempel, når vi har brug for trøst, er sulte, trætte eller skal have skiftet ble. Det er vigtigt for udviklingen af et sundt selvværd og en god integritet, at vores forældre er i stand til at tage os alvorligt og acceptere os, som vi er – det gælder såvel vores følelser som vores fornemmelser og udtryk. Hvis vores forældre er lydhøre over for vores behov, lærer vi, at vi er okay med vores behov. Som børn er vi prisgivet vores forældre og afhængige af deres kærlighed for at kunne overleve.

Så hvis vores forældre viser os, at der er betingelser for deres kærlighed, eller de ikke evner at læse vores behov, så lærer vi, at vi ikke er elskelige, når vi giver udtryk for dem, og vi udvikler således ikke et grundlæggende sundt selvværd. Vores forældre har måske oven i købet sagt til os, at vi var egoistiske, hvis der var noget, der var vigtigt for os, men ikke for dem. I stedet bruger vi vores energi på at finde ud af, hvad vores forældre har behov for. Deres behov bliver således vigtigere end vores egne. Når vi så senere som voksne indgår i relationer, føler vi os fortsat ikke okay med vores behov. Vi fortsætter med at orientere os mod omverdenens behov, for vi vil nødig være egoistiske. Men det gør os ikke til selvoptagede egoister, der ikke kan gøre noget for andre, at vi også tager hensyn til os selv. Det handler om at finde en god balance mellem hensynet til sig selv og hensynet til andre.

Bliv din egen bedste ven

Når vi igennem mange år har været vant til kun at fokusere på andre mennesker og deres behov, kan det efterhånden være svært at vide, hvad vi egentlig selv har behov for. Det kan være så svært, at vi ikke aner, om vi vil have te eller kaffe, hvis vi bliver spurgt. Vi kender simpelthen ikke os selv godt nok, når vi kun har orienteret os mod omverdenen og dermed forsømt os selv. Det betyder så også, at andre kan have svært ved at forstå os, fordi vi ikke kan give udtryk for, hvad vi vil. Så vi kan let komme ud for misforståelser og konflikter. Og så kan det være svært at forstå, at andre ikke behandler os godt, når vi nu vil dem det bedste. Vores hensynsbetændelse gør os selvudslettende. Vi ofrer os for andre og måske gætter vi endda, at de har behov, før de selv opdager det. Og vi kan komme til at tage fejl, for måske gør vi noget for andre, som de faktisk slet ikke ønsker. Måske forventer Hannes veninder slet ikke, at hun bager kager til dem, hver gang de ses. I virkeligheden oplever de måske ikke, at de selv kan komme på banen, fordi Hanne tager for givet, at det er hendes opgave at være kageleverandør uden at spørge dem.

Når vi går så højt op i, hvad andre kan tænkes at have behov for, gør vi os selv overansvarlige – det betyder samtidig, at vi gør andre underansvarlige, fordi vi tager ansvaret fra dem. Så når Hanne for eksempel tager som en selvfølge, at hendes mand ikke kan hjælpe til derhjemme på grund af sit job, og bare udfører alle opgaverne selv, tager hun ansvaret fra ham. Måske er hun så hurtig til tage initiativ til de praktiske opgaver, at han slet ikke når at opdage, at de skal udføres. Alene det at hun selv kalder det ”hjælpe til” viser, at hun har påtaget sig hovedansvaret og gjort sin mand til medhjælper.

Hvis du føler behov for at tage mere hensyn til dig selv, så start med at lægge mærke til, hvad din hensynsbetændelse gør ved dig selv – og ikke mindst, hvad det gør ved dit forhold til dem, du tager så meget hensyn til. Tænk over, om du i virkeligheden tager ansvaret fra dem, så de slet ikke kan komme til? Kongevejen til at blive bedre til at tage hensyn til dig selv er at erkende, at du er værdifuld uanset, hvad du gør eller ikke gør for andre. Har du et lavt selvværd, så øv dig i at se på dig selv og behandle dig selv som din egen bedste ven. At tage hensyn til sig selv har intet med egoisme at gøre, for egoisme er, når man ikke kan forstå, at andre kan have det på en anden måde end en selv, og man ikke kan tage hensyn til andre. Det gælder som sagt om at finde balancen.

Stil krav og sæt grænser

Hvad vil det så sige at tage hensyn til sig selv? Det kan være svært at vide, hvis du ikke er vant til det. Det betyder, at du skal fokusere på det, der er gavnligt for dig. Og så skal du begynde at stille krav og give udtryk for dig selv. Sig hvad du mener og forventer og lad andre vide, hvor dine grænser går. Husk også at du ikke er ansvarlig for, at alle har det godt. Lad de andre have deres følelser, for det er deres og ikke dine følelser – og det er derfor heller ikke hverken din skyld eller dit ansvar, at de føler, som de gør. Så hvis din mand er sur, så lad ham være sur. Det er heller ikke dit ansvar, hvis nogen i din familie er uvenner. Lad dem klare det selv; du behøver ikke mægle. Hvis du har svært ved at udholde konflikter og andres følelsesudbrud, så arbejd med dig selv ved at øve dig i at rumme de andres følelser uden straks at reagere på dem og skulle ændre dem. Og er det for svært, er det hjælpsomt med terapi.

Hvis du igennem et langt liv har været vant til kun at gå op i, hvad du kan gøre for, at andre har det godt, fordi du har lært, at du ikke er okay med dine behov, så vær tålmodig med dig selv, for det kan tage tid at vende skuden og begynde at tro på, at du er helt okay, når du vælger at tilgodese dig selv. At blive god til at også at tage hensyn til dig selv kræver masser af øvelse, og efterhånden som du får flere og flere gode erfaringer, vil du blive bedre til det. Og skulle du alligevel indimellem føle dig egoistisk, så husk: At tage hensyn til sig selv er at passe på sig selv – og det er du nødt til, for i længden kan du ikke være noget for andre, hvis du ikke har det godt med dig selv.

Sæt dig selv i højsædet

  • Tag ansvar for dig selv og lad de andre tage ansvaret for dem selv.
  • Øv dig i at tale pænt og empatisk til dig selv.
  • Respekter dig selv og stå ved dig selv.
  • Lær dine mønstre at kende og arbejd med dit selvværd, for så er du ikke så let at udnytte.
  • Når andre beder dig om noget, så husk at du ikke behøver at svare med det samme. Sig f.eks. at du vender tilbage til dem. Så får du nemlig tid til at finde ud af, om du rent faktisk har lyst og tid til at gøre det, de ønsker. Får du sagt ja for hurtigt, men mener nej, så er det aldrig for sent at vende tilbage og lave om på dit ja.
  • Som barn risikerede du at miste dine forældres kærlighed, når du gav udtryk for dine behov. Mind dig selv om, at det gør du ikke længere, for nu er du voksen og kan erfare, at folk alligevel holder af dig.
  • Øv dig i at sige nej og at have det godt med det.
  • Øv dig i at vise din vrede og utilfredshed på en konstruktiv måde.
  • Vær indstillet på, at din omverden vil gøre modstand og måske forsøge at manipulere dig ved at kalde dig egoistisk, når du begynder at tage bedre vare på dig selv, for at få dig tilbage i folden. Så vær indstillet på flere konflikter i en periode, indtil de har vænnet sig til nye tider.
  • Er det for svært at arbejde med din egenomsorg selv, så få hjælp ved at gå i terapi.

Læs artiklen som pdf:

NY At tage hensyn til sig selv uge 7


 



Back
Kontakt

Psykoterapeut Annette Aggerbeck  /  Hovedgaden 55 B, 2.sal  /  2970 Hørsholm /  Tlf. 4162 4232

 www.aggerbeck-terapi.dk   /  Mail: ann.agg@mail.dk